Rejser til Australien
Hos Vores Verdenshjørner tilbyder vi nøje udvalgte og personligt tilpassede rejser til Australien – med fokus på storslået natur, unikt dyreliv og ægte møder med landets kultur og historie. Australien er et kontinent fyldt med kontraster – fra det tørre, røde outback til frodige regnskove, verdensberømte koralrev og hippe storbyer med livlig cafékultur og street art.
Drømmer du om at snorkle ved Great Barrier Reef, vandre i nationalparker med kænguruer eller opleve solopgangen over Uluru? Eller vil du hellere udforske vinregioner, møde lokale kunstnere og lære om aboriginernes tusindårige kultur? Vi sammensætter din rejse, så den matcher dine interesser.
Nedenfor kan du se vores rejseforslag til Australien – og husk, vi skræddersyr altid din rejse, så den bliver lige så unik som dine drømme.

Magiske Heron Island – 3 nætter i paradis
Oplev Great Barrier Reef fra Heron Island – en lille ø med koralrev, skildpadder og tropisk afslapning. Sejl eller flyv fra Gladstone til 3 nætter i paradis med snorkling, skildpadder og stjernelys over havet.
Bemærk, at skildpadde æggene udklækkes fra januar til maj.

Østkystens bedste perler: 1 måned i campervan fra Sydney til Cairns
Australiens østkyst udforskes på denne uforglemmelige månedslange campervan-rejse. Fra Sydneys ikoner til Great Barrier Reefs paradisøer – med stop ved Fraser Island, Whitsundays og Daintree Rainforest.

Den ultimative Australien rundrejse – 3 måneder i campervan på egen hånd
Oplev Australien i dit eget tempo på en 3-måneders campervan-rundrejse. Turen starter i Adelaide, hvor du henter din komfortable camper og kører ud på eventyr – fra kystveje og ørkenlandskaber til stjernehimmel i nationalparker. Vi hjælper gerne med udflugter undervejs, men ruten bestemmer du selv.

Australiens højdepunkter – Ayers Rock, Sydney og Great Barrier Reef
Oplev Australiens kontraster på én rejse: Fra kulturliv i Melbourne og solnedgang over Ayers Rock til storby og Blue Mountains i Sydney – og slut af med tropisk regnskov og koralrev i Cairns. En varieret tur med god tid og store oplevelser.

Det vilde Vestaustralien – 4WD camper eventyr fra Perth til Darwin
Tag på en eventyrlig 4WD-campertur fra Perth til Darwin – gennem ørkener, koralrev og rå natur. Sov under stjernerne, udforsk skjulte kløfter og nyd friheden på vejen. Oplev højdepunkter som Ningaloo Reef, Karijini, Broome og Kimberley. En rejse for jer, der vil opleve Australiens vilde vesten på egen hånd.

Great Ocean Road – 9 dages campertur
Tag på en uforglemmelig rejse langs Australiens Great Ocean Road. Start med 2 nætter i Adelaide, før I kører i autocamper gennem vingårde og kystlandskaber til Melbourne. Med 7 nætter i campervan får I frihed til at sove under stjernerne og nyde naturen på egne betingelser. Perfekt til kystelskere og eventyrere.

Australien i luksusklassen – 21 dages eksklusiv rundrejse med de bedste boutiquehoteller og lodges
Oplev Australien med stil på en eksklusiv rundrejse fra Sydney til regnskov, højland og ikoniske kyststrækninger. I bor på håndplukkede luksussteder – fra boutiquehoteller til private retreats med udsigt og egen pool. Med egen bil og nøje planlagte stop får I frihed, ro og store oplevelser, fra wildlife safari til gourmet i Adelaide Hills.

Australiens bedste vinområder – fra Hunter til Barossa & Yarra Valley
Australien er et sandt paradis for vinelskere. På denne rejse besøger I tre af landets mest berømte vinområder: Hunter, Barossa og Yarra Valley. Turen starter i Sydney med en dagstur til Hunter Valley, inden I henter en camper i Adelaide og sætter kurs mod Melbourne. Undervejs smager I jer gennem vinmarker og hyggelige byer i eget tempo – en rejse for livsnydere med sans for god vin og frihed.

Australiens natur – vild, varieret og vidunderlig
Australien er kendt for sin enestående natur, og det med god grund. Her finder du noget af verdens mest spektakulære landskaber – fra den rå outback med ikoniske vartegn som Uluru og Kings Canyon, til frodige nationalparker som Daintree og Grampians.
Kysterne lokker med hvide sandstrande og krystalklart vand – især ved steder som Whitsundays, Byron Bay og Tasmaniens vilde sydkyst. Verdens største koralrev, Great Barrier Reef, strækker sig over 2.300 kilometer og byder på farverige fisk, havskildpadder og utrolige snorkel- og dykkermuligheder.
Oplev regnskove med eksotiske planter, imponerende klippeformationer og uendelige horisonter – alt sammen i ét og samme land. Australien er et sandt paradis for naturelskere og eventyrere.
Unikt dyreliv – kun i Australien
Australien er hjemsted for et af verdens mest særprægede og mangfoldige økosystemer. Over 80 % af dyrearterne findes ingen andre steder på jorden, og overalt i landet venter uforglemmelige møder med både ikoniske og sjældne dyr. På en rejse gennem Australien kan du se kænguruer hoppe frit gennem landskabet, koalaer døsigt klamre sig til eukalyptustræer og næbdyr, der skjuler sig i floder og vandhuller.
I de frodige regnskove i nord lever farvestrålende papegøjer, kakaduer og kasuarer, mens du i de åbne sletter og ørkenområder kan møde emuer, dingoer og utallige krybdyr. Havet omkring Australien gemmer også på et spektakulært dyreliv – fra farverige fisk og havskildpadder ved Great Barrier Reef til hvaler og delfiner langs kysterne.
Australien byder på dyreliv i alle former – både i naturen, i parker og i anerkendte zoologiske haver med fokus på bevaring og formidling. Et oplagt stop for hele familien er Australia Zoo, grundlagt af den legendariske Steve Irwin. Her kan du komme helt tæt på krokodiller, koalaer, tasmanske djævle og andre dyr, mens du lærer om naturbeskyttelse og australsk dyreliv fra dedikerede dyrepassere og eksperter.
Aboriginernes kultur og moderne Australien
Australien er mere end et storslået landskab – det er også hjem for verdens ældste levende kultur. Aboriginerne har boet på kontinentet i over 60.000 år, og deres fortællinger, kunst og traditioner lever stadig i dag. Gennem guidede ture i f.eks. Kakadu National Park, ved Uluru eller i det vestlige Australien kan du få indblik i deres dybe spirituelle forhold til landet, deres kunsthåndværk og deres syn på natur og liv.
Samtidig er det moderne Australien farverigt og mangfoldigt – fra Melbourne og Sydneys pulserende storbyliv med caféer, street food og festivaler, til afslappet kyststemning i surfbyer og små vinproducerende landsbyer.
Australske specialiteter – vin, mad og råvarer i verdensklasse
Australien er kendt for sit fremragende køkken og nogle af verdens bedste vinregioner. I Barossa Valley, Yarra Valley og Margaret River kan du smage prisvindende vine i naturskønne omgivelser – ofte ledsaget af lækre oste, oliven og lokale delikatesser.
Madhåndværket i Australien er mangfoldigt og moderne – her blandes europæiske rødder med asiatiske smagsindtryk og oprindelige ingredienser.
Smag på grillet kængurukød, friske fisk og skaldyr, tropiske frugter og den berømte australske “flat white”. Rejser du med os, kan vi inkludere oplevelser som madmarkeder, madlavningskurser eller besøg hos små producenter – alt efter hvad du foretrækker.
