Om rejseforslaget:

Den ultimative Australien rundrejse – 3 måneder i campervan på egen hånd

Tag på det ultimative eventyr med denne 3-måneders rundrejse gennem Australien i din egen campervan! Turen starter i Adelaide, hvor du får tid til at slappe af og vænne dig til det australske liv, inden du overtager nøglerne til din Spaceships Beta 2S Premium Campervan – din mobile base for de næste 90 dage.
Fra nu af bestemmer du selv tempoet: Kør langs kysten, udforsk ørkenlandskaber, eller sov under stjernerne i nationale parker. Camperen er udstyret til komfort og frihed, så du kan nyde hver kilometer på egen hånd. Vi hjælper gerne med at arrangere udflugter undervejs, hvis du ønsker guidede oplevelser.

Forslag til dagsprogram

Efter en lang flyvetur er I endelig i Australien. Her finder I selv til jeres hotel de næste 3 nætter, inden I skal på eventyr.

Dagen starter roligt, uden planer eller forpligtelser. Kroppen har brug for tid til at vænne sig til den nye tidszone, og derfor er det helt okay at sove længe eller tage en lur ved poolen. Hvis energien alligevel melder sig, kan en tur til Glenelg Strand eller en café i byens pulserende kulturdistrikt være den perfekte måde at komme i gang på.

Adelaide byder på en blanding af kultur, mad og natur. Byens botaniske have er et grønt oase, mens Central Market frister med lokale delikatesser. For dem, der ønsker at komme lidt længere ud, ligger Adelaide Hills lige om hjørnet med sine hyggelige vingårde og smukke udsigter. Aftnen kan afsluttes med en drink på en rooftop-bar, hvor man kan se solen gå ned over byens skyline.

I møder op ved udlejningsstedet, hvor jeres nye hjem på hjul venter – en Spaceships Beta 2S Premium Campervan. Den er lige så praktisk som den er komfortabel, med alt, hvad I behøver for de næste tre måneder. Efter en grundig gennemgang af alle funktioner er det endelig tid at starte motoren. Med et sidste blik på Adelaide sætter I kursen mod det ukendte, klar til at skrive jeres egen historie på de australske veje. Det har de næste 3 måneder til, fordi det er først her I skal aflevere camperen igen. Denne gang dog i Cairns i det nordøstlige Australien.

Fra nu af er det jeres eget eventyr. Måske begynder det med en tur gennem Barossa Valley, hvor I kan smage på nogle af Australiens bedste vine. Eller måske sætter I kursen mod Flinders Ranges, hvor de røde klipper og åbne vidder venter. Hver dag bringer nye muligheder – en tur langs Great Ocean Road, en snorkletur ved Great Barrier Reef, eller måske en stille aften ved lejrbålet i en nationalpark. Det er jeres valg, jeres tempo, jeres rejse. 

Hvis I gerne vil have hjælp til udflugter, så hjælper vi selvfølgelig meget gerne med dette.

Efter 3 måneder i jeres campervan er det nu tid til at sige farvel til fantastiske Australien. I afleverer camperen og flyver hjem til Danmark.

Priser fra:

  • 11.650 DKK pr. person
  • 3 overnatninger på 3-stjernede hotel i Adelaide inkl. morgenmad
  • Spaceships Beta 2S Premium campervan i 3 måneder
  • Ekstra chauffør (hvis begge deltagere ønsker at køre)
  • Ubegrænset kilometer

Rejsens pris tager udgangspunkt i to personer i delt dobbeltværelse

  • Oversøiske flybilletter
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Ekstra forsikring til campervan med 0 AUD selvrisiko (65 DKK ekstra per dag)
  • Udflugter
  • Drikkepenge
  • Visum