FILMLOKATIONER
Har du nogensinde drømt om at stå dér, hvor dine yndlingsscener blev optaget?
Velkommen til vores univers af filmlokationer og set-jetting – en rejseinspiration til dig, der elsker film og eventyr lige meget. Her har vi samlet vores absolutte favoritter, hvor virkeligheden og fiktionen mødes – fra episke landskaber og historiske bygninger til stemningsfulde gader og uforglemmelige udsigter.
Set-jetting er navnet, når man rejser i filmens fodspor. Og det er præcis dét, du kan lade dig inspirere til her. Vi har nemlig selv været på set-jetting rundt i verden – fra New Zealands eventyrlige natur til ørkenscener i Nordafrika og Mellemøsten – altid med kameraet klar og filmreferencerne i bagagen.
Mange stiller spørgsmålet: Hvor er Ringenes Herre optaget? Eller hvor er Min Søsters Børn i Egypten filmet?
På denne side får du ikke bare svaret – du får også vores bedste bud på, hvordan du selv kan opleve filmlokationerne i virkeligheden. Vi har nemlig selv stået der: midt i ørkenen fra Dune, foran klippefacaderne fra Indiana Jones, i de tunesiske ørkenhuler fra Star Wars, og i Egyptens kaos – nøjagtig som i Min Søsters Børn.
Alle lokationer er nøje udvalgt, fordi både filmene og stederne har gjort stort indtryk på os – og vi har naturligvis selv rejst dertil. Under hver film kan du klikke dig videre til rejseforslag, der tager dig på en rejse, hvor du kommer forbi filmlokationen.
Set-jetting handler ikke bare om at genkende en scene – det handler om at mærke magien i virkeligheden. Så tag med os ud i filmens verden og find inspiration til din næste uforglemmelige rejse.
Ringenes Herre – Tongariro Crossing, New Zealand
Når det handler om ikoniske filmlokationer, er det svært at komme udenom Ringenes Herre – og ingen steder føles mere som Midgård end Tongariro Crossing i New Zealand. Mange spørger: Hvor er Dommedagsbjerget fra Ringenes Herre optaget? Svaret finder du her – midt på Nordøen, hvor det storslåede vulkanske landskab danner kulisse for nogle af filmens mest dramatiske scener.
Tongariro Crossing er ikke bare en filmlokation – det er også en af verdens smukkeste dagsvandringer. Den 19,4 km lange rute tager dig gennem et landskab så råt og eventyrligt, at man næsten forventer at møde Gollum på stien. Allerede tidligt på turen toner Mount Ruapehu frem – en aktiv vulkan, som i filmene blev forvandlet til intet mindre end Mount Doom, Dommedagsbjerget, hvor Herskerringen skal ødelægges. Det er en særlig følelse at stå foran det bjerg, der i filmen er centrum for hele historiens klimaks. Som filmelsker – og som rejsende – føles det næsten uvirkeligt at stå i Mordor og vide, at netop her blev scenerne fra tre Ringenes Herre-film optaget.
Tongariro National Park er endda dobbelt fredet på UNESCOs verdensarvsliste – både for sine enestående naturscenerier og for sin kulturelle betydning for maorierne. Det gør oplevelsen endnu mere magisk.
Hvis du drømmer om ægte set-jetting i det mest episke univers, så er Tongariro Crossing et must. Her mødes storslået natur og filmhistorie i en perfekt kombination. Nedenfor finder du rejseforslag, hvor denne lokation indgår som en del af ruten. Turene er ikke kun for filmelskere – men hvis du drømmer om at opleve landskaberne fra Ringenes Herre på egen krop, så får du muligheden her.

I Frodos Fodspor – Ringenes Herre og Hobbitten roadtrip i New Zealand
Oplev New Zealands bjergtagende natur på fire hjul. I kører selv gennem frodige dale, langs dramatiske kyster og over alpine bjergpas – med fuld frihed til at udforske både Nordøen og Sydøen i jeres eget tempo.

Den ultimative New Zealand rundrejse – 1 måned i campervan på egen hånd
Glæd jer til 30 dages frihed i New Zealands natur – fra fjorde og gletsjere til gejsere og vinmarker. I kører selv i campervan fra Christchurch til Auckland, med plads til spontane afstikkere og store oplevelser undervejs.
Ringenes Herre & Hobbitten – Hobbiton, New Zealand
En rejse gennem Midgård er ikke komplet uden et besøg i hobbitternes hjemegn – The Shire. I de bølgende grønne bakker nær Matamata på Nordøen finder du Hobbiton: den ikoniske landsby, der blev opført som kulisse til både Ringenes Herre og Hobbitten-filmene.
Mange spørger: Hvor er Hobbiton optaget? Svaret er enkelt – lige her, midt på en idyllisk fårefarm i New Zealand. Lokationen blev så populær, at kulisserne i dag er blevet bevaret som en permanent attraktion. Og det giver god mening. Det føles nærmest som at træde direkte ind i filmene, når man går gennem de blomstrende haver og står foran den ikoniske grønne dør til Bilbo Baggins’ hus.
Selvom det hele ligner en miniatureby i filmene, er mange af husene faktisk bygget i næsten fuld størrelse, så skuespillerne kunne arbejde i dem. Det gør oplevelsen endnu mere ægte – og gør det nemt at forestille sig Frodo, Sam og de andre hobitter pusle rundt mellem de små stier og huse.
Hobbiton er ikke en gratis oplevelse, men det er hver en dollar værd. Guidede ture fører dig gennem hele landsbyen, og stemningen er intet mindre end magisk. Det er den slags set-jetting, man aldrig glemmer.
Hobbiton indgår som en del af flere af vores rejser gennem New Zealand. Her er fokus ikke kun på film, men på hele den fantastiske natur og kultur, som landet byder på. Hvis du drømmer om at opleve The Shire i virkeligheden, kan du finde vores rejseforslag nedenfor – og måske tage dit første skridt ind i eventyret.

Den ultimative New Zealand rundrejse – 1 måned i campervan på egen hånd
Glæd jer til 30 dages frihed i New Zealands natur – fra fjorde og gletsjere til gejsere og vinmarker. I kører selv i campervan fra Christchurch til Auckland, med plads til spontane afstikkere og store oplevelser undervejs.

I Frodos Fodspor – Ringenes Herre og Hobbitten roadtrip i New Zealand
Oplev New Zealands bjergtagende natur på fire hjul. I kører selv gennem frodige dale, langs dramatiske kyster og over alpine bjergpas – med fuld frihed til at udforske både Nordøen og Sydøen i jeres eget tempo.
Jurassic Park, Psycho, Tilbage til Fremtiden og mange flere – Universal Studios Hollywood, USA
Velkommen til et af USA’s største filmstudier, Universal Studios Hollywood. Set-jetting handler nemlig ikke kun om at stå i rå natur – nogle af de mest ikoniske filmlokationer ligger midt i Los Angeles, i et rigtigt filmstudie. Her finder man Universal Studios Hollywood – et levende film-univers, hvor kulisser, forlystelser og historie smelter sammen til én stor oplevelse.
Universal Studios er både en forlystelsespark og et aktivt filmstudie, hvor der er optaget et utal af klassikere. Her har film som Jurassic Park, Psycho, Tilbage til Fremtiden, Once Upon a Time… in Hollywood og NOPE fået liv – og mange af kulisserne kan stadig opleves i dag.
Den berømte Studio Tour tager dig bag kulisserne og helt tæt på virkelige filmsets: Gå forbi det skræmmende Psycho-hus, hvor Norman Bates stadig lusker rundt. Kør forbi et realistisk flystyrt fra War of the Worlds, se props fra Jurassic Park, og oplev, hvordan ægte 747-fly er blevet sprængt og genopbygget til filmens verden. Imens du kører gennem studierne, vises klip fra de rigtige film på skærmen – og du ser præcis, hvor scenerne blev optaget.
Selvom nogle kulisser er bygget specifikt til oplevelserne, kan man også gå gennem gaderne i Hogwarts og besøge Diagon Alley. Det er ikke de originale props fra Harry Potter-filmene – men stemningen er tro mod universet og et kæmpe hit for både store og små filmelskere.
Universal Studios er kort sagt en hyldest til filmen selv – og et set-jetting-mekka, hvor du kan mærke magien, ikke bare se den.
Universal Studios Hollywood er en fast favorit på mange af vores USA-rejser. Parken ligger ideelt som del af en klassisk rundrejse i Californien, og det er oplagt at kombinere oplevelsen med ikoniske roadtrips, nationalparker og storbyer. Se forslagene nedenfor og lad dig inspirere til dit eget Hollywood-eventyr.

USA roadtrip i cabriolet: Vestkystens bedste oplevelser fra Los Angeles til Las Vegas, Grand Canyon & Yosemite
Tag på en ikonisk USA-roadtrip i cabriolet – fra Hollywoods filmkulisser til Grand Canyons vidder. Kør ad Pacific Coast Highway, oplev San Franciscos charme, Las Vegas’ glitrende natteliv og naturens storhed i Zion, Yosemite og Page. En rejse fyldt med frihed, kontraster og uforglemmelige udsigter.
Indiana Jones & Transformers – Petra, Jordan
Få steder i verden er lige så filmiske i sig selv som Petra i Jordan – og når man tilføjer Indiana Jones og Transformers til ligningen, har man en ægte set-jetting-perle. Petra er ikke kun et af verdens syv vidundere, men også kulisse for flere spektakulære filmscener.
Mange spørger: Hvor er Indiana Jones optaget? Svaret er bl.a. i Petra – nærmere bestemt ved det ikoniske tempel The Treasury, som dukker frem for enden af den dramatiske kløft The Siq. Allerede vandringen dertil er en oplevelse i sig selv: en flere kilometer lang sti gennem klippelandskab, hvor man kan se gamle vandrender og detaljer hugget i sten for flere tusind år siden.
Når man endelig når frem, står man foran The Treasury – scenen for den dramatiske afslutning i Indiana Jones and the Last Crusade. Kombinationen af arkitektur, historie og filmkultur er helt uovertruffen.
Men Petra gemmer på endnu en filmlokation. Følger man Main Trail to Monastery, kommer man til det mindst lige så imponerende tempel The Monastery, der optræder i en af Transformers-filmene. Stien dertil er mere besøgt end man skulle tro – men stadig langt roligere end foran Treasury. Monastery er større, mere afsides og lige så magisk.
Petra indgår som et naturligt højdepunkt på flere af vores rejser gennem Jordan. Her kombineres historie, natur og kultur – og for filmelskere tilføjes et lag af ekstra magi.
OBS. På at vi lige nu ikke har rejser til Jordan på hjemmesiden grundet konflikten i Mellemøsten.
Chernobyl – Chernobyl, Ukraine
Nogle filmlokationer imponerer med storslået natur eller episke film. Andre sætter sig i kroppen. Chernobyl hører til den sidste kategori. Når man går rundt i det radioaktive ingenmandsland nord for Kyiv, mærker man historiens tyngde og filmens kraft smelte sammen.
Det kan være, at du har tænkt over, hvor er HBO-serien Chernobyl optaget? Noget af serien blev filmet i Litauen, men intet slår følelsen af at være i det virkelige Chernobyl. Det er her, ulykken i 1986 fandt sted – verdens værste atomkatastrofe – og det er her, man stadig kan se, hvordan hverdagen blev forladt på få timer. Spøgelsesbyen Pripyat står som et stille vidne om tiden, der gik i stå. Sådan en rejse til Chernobyl er ikke en rejse til selve film-settet, men i stedet til stedet, hvor det hele skete i virkeligheden.
At gå gennem området med en guide føles som at træde ind i en frossen virkelighed. Forlystelsesparken, der aldrig nåede at åbne. Skolerne med bøger på bordene. Og ikke mindst: Reaktor 4, som eksploderede og ændrede historien for altid.
Set-jetting til Chernobyl er noget helt særligt. Det er ikke bare et besøg i en filmlokation – det er en konfrontation med virkelighedens gru og en påmindelse om, hvor tæt film og fakta kan ligge.
OBS. På at vi lige nu ikke udbyder rejser til Ukraine grundet konflikten mellem Ukraine og Rusland.
Dune, Star Wars, Transformers, Lawrence of Arabia & The Martian – Wadi Rum, Jordan
Når man taler om set-jetting, er der få steder på jorden, der matcher Wadi Rum i Jordan. Dette dramatiske ørkenlandskab har lagt sand til nogle af de største science fiction- og eventyrfilm i nyere tid – fra Dune og The Martian til Star Wars, Transformers og klassikeren Lawrence of Arabia.
Hvis du har undret dig over hvor er Dune optaget? Eller hvor er The Martian filmet? Svaret er det samme: Wadi Rum. Her finder man en nærmest udenjordisk stemning. Sandet skifter farve, klippeformationerne rejser sig som fremmede planeter, og stilheden er komplet. Det er ikke mærkeligt, at netop denne del af Jordan er blevet brugt som kulisse for fjerne galakser og øde planeter.
Wadi Rum er ikke bare visuelt spektakulært – det er også fleksibelt. Filmhold kan flytte location blot ved at skifte vinkel eller køretøj. Og netop det har gjort ørkenen til en favorit hos instruktører som Denis Villeneuve og Ridley Scott. I Dune blev Wadi Rum forvandlet til planeten Arrakis – og i The Martian var det her, Matt Damon blev efterladt alene på Mars. Man kan faktisk sidde på den selv samme sten, som han sad på, hvis man ser filmplakaten.
Wadi Rum indgår som en del af flere af vores rejser i Jordan, ofte sammen med Petra, Det Døde Hav og hovedstaden Amman. Ørkenen er ikke kun for filmnørder – men hvis du elsker Dune, Star Wars eller sci-fi generelt, så er det svært ikke at blive tryllebundet af landskabet her. Se vores rejseforslag nedenfor og lad dig inspirere til din egen rumrejse… på jorden.
OBS. På at vi lige nu ikke har rejser til Jordan på hjemmesiden grundet konflikten i Mellemøsten.
Star Wars – Death Valley, USA
Velkommen til en galakse langt, langt borte… eller rettere sagt: til Death Valley National Park i det sydlige USA. Et af verdens varmeste og mest øde steder har nemlig lagt sand og sten til intet mindre end Tatooine – hjemverdenen for Luke Skywalker i Star Wars.
Mange fans spørger måske sig selv Hvor er Tatooine optaget? Og selvom dele af den fiktive planet blev filmet i Tunesien og Jordan, så er det netop Death Valley, der i Star Wars: Episode IV – A New Hope og Episode VI – Return of the Jedi blev brugt til nogle af de mest ikoniske ørkensekvenser. Det golde og ufremkommelige terræn gjorde parken perfekt til science fiction – og det er tydeligt, hvorfor Lucasfilm valgte netop dette sted.
Når man selv står midt i Death Valleys brændende landskab, forstår man hurtigt, at det ikke har været nogen nem optagelse. Da vi besøgte parken, var temperaturen hele 49 grader – så det er svært ikke at have ondt af dem, der stod i en C-3PO- eller R2-D2-dragt under optagelserne.
Vegetationen er sparsom, stilheden total, og det føles nærmest som at gå rundt på en fjern planet. For fans af den oprindelige trilogi er det en unik oplevelse at se stedet, hvor Luke Skywalker begyndte sin rejse.
Death Valley indgår i flere af vores roadtrip-rejser i det sydvestlige USA. Om du er Star Wars-fan eller bare elsker storslåede landskaber, er dette et stop, der gør indtryk. Se vores rejseforslag nedenfor – og mærk varmen, sandet og galaksens støvede begyndelse med egne øjne.

USA kyst-til-kyst roadtrip: 28 dages eventyr fra New York til Los Angeles
Kør tværs over USA på en legendarisk roadtrip – fra New Yorks skyline og Niagaras vandfald til Yellowstones naturvidundere, Grand Canyon og Californiens kyst. Undervejs oplever I 11 stater, ikoniske storbyer, nationalparker og ægte frihed på den åbne vej.
Min Søsters Børn: I Egypten & Transformers – Giza, Egypten
Når det kommer til ikoniske filmlokationer, er der få steder i verden, der slår pyramiderne i Giza. Dette vidunder – et af verdens syv oprindelige – har i årevis fascineret både rejsende og filmskabere. Og det er ikke kun Hollywood, der har været forbi.
Den klassiske danske børnefilm, Min Søsters Børn i Egypten er optaget her. Men hvor er Min Søsters Børn i Egypten optaget? Svaret er bl.a. lige her – mellem de mægtige pyramider, hvor de velkendte danske figurer tumlede rundt i det gyldne sand. Filmen er måske ikke Oscar-materiale, men for mange – os selv inklusiv – vækker den masser af nostalgi og grin. Det gamle egyptiske museum er også en del af filmen, men de fleste genstande herfra kan nu ses i det spritnye (og meget forsinkede) GEM –Grand Egyptian Museum.
Men pyramiderne er ikke kun for danske børnefilm. De spiller også en rolle i den hæsblæsende Transformers: Revenge of the Fallen, hvor science fiction og oldtidens Egypten smelter sammen i en vild actionsekvens blandt gravkamre og ruiner. Det er en klassisk set-jetting-kontrast: tusindvis af års historie brugt som scene for fremtidige robotter.
Uanset filmene er Giza en oplevelse, der aldrig skuffer. Vi har besøgt stedet flere gange – og hver gang bliver man lige overvældet af størrelsen, historien og mysteriet. Hvordan blev disse kolosser egentlig bygget…? Konspirationsteorier må vi gemme til en anden gang.
Pyramiderne i Giza er et naturligt højdepunkt på vores rejser gennem Egypten. Her kombinerer vi ikoniske seværdigheder med lokale oplevelser og afslapning ved Nilen. Og for dig, der elsker både historie og film, er det et perfekt sted at opleve begge dele. Se rejseforslagene nedenfor og kom helt tæt på verdensarv, eventyr – og film.

Egyptens vidundere på 4 dage
Oplev Egyptens højdepunkter på én rejse – stå ansigt til ansigt med pyramiderne, udforsk det nye Grand Egyptian Museum, og gå i faraoernes fodspor i Kongernes Dal og Luxors storslåede templer.

Eventyrlige Egypten – Fra pyramiderne til templerne i Luxor og Dendera
Oplev Egyptens storslåede historie – fra pyramiderne i Giza og Luxors templer til det farverige Khan el Khalili-marked og det imponerende Hathor-tempel i Dendera. En komfortabel rundrejse fyldt med kultur, arkitektur og oldtidsmystik.
Joker – New York, USA
Når man taler om moderne filmikoner, er Joker-trappen (Joker-Stairs) i New York blevet en kultlokation for filmelskere verden over. Joaquin Phoenixs intense og Oscar-vindende præstation i Joker (2019) kulminerede i en scene, hvor karakteren danser ned ad en trappe – et øjeblik, der senere blev brugt på filmens hovedplakat og som blev selve symbolet på filmen.
Men hvor er Joker-trappen i New York? Svaret er 1161 Shakespeare Avenue i The Bronx – et hjørne af byen, der er blevet forvandlet til en ny pilgrimsdestination for filmfans. Her kan man stå præcis, hvor Joaquin Phoenix filmede sin ikoniske dans, og føle den særprægede stemning, som gjorde Joker til noget helt særligt.
Filmen tog verden med storm og vandt to Oscars – herunder Bedste Mandlige Hovedrolle. Joaquin Phoenix havde store sko at fylde, efter Heath Ledgers legendariske Joker, men skabte sin helt egen version, og denne trappe blev et visuelt højdepunkt i filmen.
Vi opsøgte selvfølgelig stedet selv – og selvom vi ikke dansede ned ad trappen, måtte vi naturligvis tage billeder på den. Det føltes næsten som en skjult perle midt i New York – en anderledes og uventet oplevelse i storbyen.
New York er fyldt med filmlokationer (Måske der kommer flere længere nede? Hvem ved), men Joker-trappen i The Bronx er noget særligt. Den kan let besøges som del af en af vores USA-rejser – uanset om du er til storbyferie, roadtrip eller kombinationer med andre stater.

USA kyst-til-kyst roadtrip: 28 dages eventyr fra New York til Los Angeles
Kør tværs over USA på en legendarisk roadtrip – fra New Yorks skyline og Niagaras vandfald til Yellowstones naturvidundere, Grand Canyon og Californiens kyst. Undervejs oplever I 11 stater, ikoniske storbyer, nationalparker og ægte frihed på den åbne vej.
The Office – Scranton, USA
Nogle serier sætter sig bare fast – og The Office er én af dem. Den legendariske amerikanske mockumentary om livet på kontoret i Dunder Mifflin er både vanvittigt morsom og fyldt med hjerte. Serien finder sted i Scranton, Pennsylvania – og ja, byen findes i virkeligheden!
Så hvis du har spurgt dig selv, hvor er The Office optaget? Så er eelve kontorscenerne blev filmet i Los Angeles, men introen og en række udendørsscener er filmet i Scranton, og byen har i dag omfavnet sin status som tv-ikon. Vi opdagede faktisk byen ved et tilfælde på en af vores road trips i USA. Her stod der pludselig Scranton, og vi tænkt ”Kan det virkelig passe?!”. Og det kunne det…
Her kan man blandt andet besøge Cooper’s Seafood House, som har en officiel The Office-fanshop med merchandise og souvenirs – et ægte must-see for fans. Andre kendte steder fra serien tæller Poor Richard’s Pub, Penn Paper Tower, og The Marketplace at Steamtown, hvor nogle af de kendte introklip er optaget.
Scranton er måske ikke en klassisk turistby, men for fans af serien er det en kæmpe oplevelse at gå i fodsporene på Michael Scott, Dwight Schrute og resten af kontorholdet.
Scranton kan nemt flettes ind i en roadtrip på østkysten af USA – f.eks. som et afbræk mellem storbyerne New York og Philadelphia eller måske på vej mod Niagara Falls. Serien The Office har gjort byen berømt, og hvis du elsker serien lige så meget som os, er det et oplagt stop. Se rejseforslagene nedenfor og lad dig inspirere til din egen tur til Dunder Mifflin-land.

USA kyst-til-kyst roadtrip: 28 dages eventyr fra New York til Los Angeles
Kør tværs over USA på en legendarisk roadtrip – fra New Yorks skyline og Niagaras vandfald til Yellowstones naturvidundere, Grand Canyon og Californiens kyst. Undervejs oplever I 11 stater, ikoniske storbyer, nationalparker og ægte frihed på den åbne vej.
Nat på Museet – New York, USA
Og så er vi tilbage i New York – denne gang for at besøge et museum, hvor udstillingerne (næsten) kommer til live. Nat på museet-filmene har opnået næsten kultstatus blandt både børn og voksne, og det er ikke svært at forstå hvorfor. De kombinerer historie, humor og fantasi på bedste vis – og det hele foregår på ét bestemt sted: American Museum of Natural History.
Hvis du nu tænkte, hvilket museum er det der er med i Nat på? Så er svaret dette legendariske museum på Manhattan. Her finder man de store haller fyldt med dinosaur-skeletter, udstoppede dyr, planeter, kulturhistorie og meget mere – præcis som i filmen. Og selvom museets udstillinger heldigvis står meget stille i virkeligheden, så kan man næsten forestille sig dem komme til live, som i filmen med Ben Stiller i hovedrollen.
American Museum of Natural History ligger centralt på Manhattan og er oplagt at besøge som en del af vores rejser til New York. Uanset om du er filmfan eller bare elsker museer med wow-faktor, er dette et must. Se rejseforslagene nedenfor og planlæg dit eget besøg til dette ikoniske film-museum – både for oplevelsen og for set-jettingens skyld.

USA kyst-til-kyst roadtrip: 28 dages eventyr fra New York til Los Angeles
Kør tværs over USA på en legendarisk roadtrip – fra New Yorks skyline og Niagaras vandfald til Yellowstones naturvidundere, Grand Canyon og Californiens kyst. Undervejs oplever I 11 stater, ikoniske storbyer, nationalparker og ægte frihed på den åbne vej.
Jurassic Park, La La Land, Elvis, Transformers & Terminator – Griffith Observatory, USA
Vi bliver i USA – men tager turen til Los Angeles, hvor filmhistorien nærmest er indbygget i byens DNA. Her er chancen for at spotte en kendis stor, men endnu større er chancen for at stå midt i en scene fra en film, du elsker. Et af de mest ikoniske steder er Griffith Observatory – et kæmpe observatorium med en endnu større filmkarriere.
Hvis du har søgt på hvor er La La Land optaget? eller filmlokationer i Los Angeles, så er Griffith Observatory næsten altid på listen. Stedet spiller en central rolle i La La Land, hvor Ryan Gosling og Emma Stone danser blandt stjernerne med byen som baggrund. Men observatoriet har også optrådt i film som Jurassic Park, Elvis, Transformers og Terminator – for bare at nævne nogle.
Observatoriet byder på en af de bedste udsigter over Los Angeles, og man har perfekt udsyn til det legendariske Hollywood-skilt. Derfor er det også let at forstå, hvorfor filmhold igen og igen vender tilbage. Og det er ikke kun film, der har ladet sig inspirere – hvis du har spillet GTA V, så kender du også observatoriet i spillets version af L.A.
Med sit mix af popkultur, astronomi og storslået udsigt, er Griffith Observatory en uundgåelig filmlokation – og et af vores egne yndlingssteder i byen.
Inden vi tager rejseforslagene tager vi lige naboen til det storslåede Griffith Observatory.
Superman & The Day After Tomorrow – Hollywood-skiltet, USA
Når man taler om filmlokationer, er der ét sted, som næsten siger “film” højere end nogen anden – nemlig det ikoniske Hollywood-skilt. Beliggende i Hollywood Hills over Los Angeles, har det hvide skilt i over 100 år stået som et symbol på filmens magi, drømme og glamour.
Det er derfor ikke overraskende, at mange film har brugt netop skiltet som kulisse – og nogle gange også som offer! I Superman (1978) redder helten bogstavelig talt skiltet fra at styrte sammen, mens det i The Day After Tomorrow smadres af verdens undergang. Begge scener sætter Hollywood-skiltet i centrum for dramaet – og understreger dets ikoniske status i filmverdenen.
Hvis du er i Los Angeles, er skiltet et must. Mange spørger: Hvor kan man se Hollywood-skiltet bedst fra? Og heldigvis er der mange muligheder – blandt andet fra lokationen vi lige snakkede om, Griffith Observatory. Det kan dog også være fra Hollywood Boulevard eller via vandrestier som Brush Canyon Trail og Mt. Hollywood Trail. Det er gratis at nyde udsigten – og helt uundgåeligt at lade sig rive lidt med af filmstemningen.
Hollywood-skiltet er en naturlig del af vores rejser til Los Angeles – hvad end du vil udforske byen til fods, i bil eller på rundrejse gennem Californien. Det er et perfekt stop for enhver, der elsker film, og for dig, der vil stå lige dér, hvor helte og katastrofer har udspillet sig på det store lærred. Se rejseforslagene nedenfor og kom tættere på Hollywoods mest berømte filmlokation.

USA roadtrip i cabriolet: Vestkystens bedste oplevelser fra Los Angeles til Las Vegas, Grand Canyon & Yosemite
Tag på en ikonisk USA-roadtrip i cabriolet – fra Hollywoods filmkulisser til Grand Canyons vidder. Kør ad Pacific Coast Highway, oplev San Franciscos charme, Las Vegas’ glitrende natteliv og naturens storhed i Zion, Yosemite og Page. En rejse fyldt med frihed, kontraster og uforglemmelige udsigter.
Tømmermænd i Vegas / The Hangover – Las Vegas, USA
Nogle filmlokationer skriger på fest og kaos – og The Hangover (på dansk Tømmermænd i Vegas) er måske det bedste eksempel overhovedet. Filmen følger tre venner og et forsvundet bryllup i Las Vegas, og det hele udspiller sig i overdådig luksus på et af byens mest ikoniske hoteller: Caesars Palace.
Hvor er Tømmermænd i Vegas optaget? Midt på The Strip i Las Vegas på Caesars Palace, hvor både hotellets lobby, suite og poolområde blev brugt som kulisse i filmen. Der er noget særligt ved at stå i de samme omgivelser, hvor en tiger (angiveligt) gemmer sig på badeværelset, og en meget forvirret trio forsøger at stykke en vanvittig nat sammen igen.
Las Vegas er fyldt med filmhistorie og vilde oplevelser – og The Hangover har gjort byen endnu mere legendarisk. Caesars Palace kan sagtens besøges, også uden at have en tiger med i bagagen. Se vores rejseforslag til Las Vegas nedenfor.

USA kyst-til-kyst roadtrip: 28 dages eventyr fra New York til Los Angeles
Kør tværs over USA på en legendarisk roadtrip – fra New Yorks skyline og Niagaras vandfald til Yellowstones naturvidundere, Grand Canyon og Californiens kyst. Undervejs oplever I 11 stater, ikoniske storbyer, nationalparker og ægte frihed på den åbne vej.
Forrest Gump (Monument Valley & Santa Monica Pier, USA)
Run Forrest, Run! Hvis du er fan af Forrest Gump, vil du uden tvivl genkende nogle af de steder, han løber gennem i filmen. På vores rejser i USA kan man besøge to ikoniske filmlokationer fra filmen: Monument Valley og Santa Monica Pier.
En af de mest ikoniske scener – hvor Forrest stopper sin lange løbetur – er filmet i Monument Valley. Stedet ligger i grænselandet mellem Arizona og Utah, midt i Navajo Nation-reservatet. Her står de karakteristiske røde klippeformationer som en dramatisk baggrund for mange filmklassikere – og det er virkelig noget helt særligt at stå netop dér, hvor Tom Hanks stoppede op og sagde: “I’m pretty tired. I think I’ll go home now.”
Det siges faktisk, at Monument Valley også har inspireret Pixar-filmen Biler – og det giver god mening, når man kører gennem landskabet.
Den anden filmlokation finder du i Los Angeles: den legendariske Santa Monica Pier. Her slutter Forrest sin løbetur i filmen, og stedet er i det hele taget kendt fra et væld af film, serier og spil. Molen, med dens pariserhjul og arcade, er et symbol på Californisk kystkultur – og optræder også i Grand Theft Auto V under navnet Del Perro Pier.
Hvis du virkelig vil gå all-in på Forrest Gump-stemningen, kan du afslutte dit besøg med en middag på Bubba Gump Shrimp Co., en restaurantkæde inspireret af filmen og en fast del af molens oplevelser.
Både Monument Valley og Santa Monica Pier kan opleves på en roadtrip i det vestlige USA.

USA roadtrip i cabriolet: Vestkystens bedste oplevelser fra Los Angeles til Las Vegas, Grand Canyon & Yosemite
Tag på en ikonisk USA-roadtrip i cabriolet – fra Hollywoods filmkulisser til Grand Canyons vidder. Kør ad Pacific Coast Highway, oplev San Franciscos charme, Las Vegas’ glitrende natteliv og naturens storhed i Zion, Yosemite og Page. En rejse fyldt med frihed, kontraster og uforglemmelige udsigter.
Alene Hjemme i New York og The Dark Knight – New York, USA
New York er en sand filmmagnet – og det er næsten umuligt at gå gennem byen uden at føle, at man har været der før. For os filmelskere er det især to film, der står stærkt, når det gælder klassiske New York-lokationer: Alene Hjemme i New York (Home Alone 2) og The Dark Knight.
Mange spørger måske Hvor er Alene Hjemme 2 optaget? Svaret er naturligvis: overalt i New York, nu når filmen også hedder Alene Hjemme i New York! Kevin McCallister når i filmen at overnatte på Plaza Hotel, fodre duer i Central Park og ikke mindst besøge det ikoniske Rockefeller Center. Det er netop her, under det kæmpestore juletræ, at han bliver genforenet med sin mor – en af de mest rørende scener i en film, vi ser år efter år. Når man står der selv i juletiden, kan man ikke undgå at tænke: “Måske sker der også noget magisk for mig lige her?”
Og så er der The Dark Knight– måske ikke åbenlyst en “New York”-film, men alligevel inspireret af byens struktur, puls og arkitektur. Gotham City er nemlig i høj grad bygget op omkring New Yorks skyline og infrastruktur, og flere scener i trilogien er faktisk optaget i byen. Det mørke, episke univers føles pludselig meget tæt på, når man går mellem skyskraberne om aftenen.

USA kyst-til-kyst roadtrip: 28 dages eventyr fra New York til Los Angeles
Kør tværs over USA på en legendarisk roadtrip – fra New Yorks skyline og Niagaras vandfald til Yellowstones naturvidundere, Grand Canyon og Californiens kyst. Undervejs oplever I 11 stater, ikoniske storbyer, nationalparker og ægte frihed på den åbne vej.
Spiderman – Times Square, USA
Vi bliver i New York – og endnu engang ved en af byens mest ikoniske lokationer: Times Square. Her, midt i neonlys, trafik og tusindvis af turister, er der filmet utallige film – men særligt én superhelt har gjort stedet til sit: Spiderman.
Hvis du har søgt hvor er Spiderman optaget?, så er Times Square et af de bedste svar. Flere scener fra The Amazing Spider-Man 2 og andre film i universet er optaget lige her, hvor Peter Parker svinger sig mellem skyskraberne, mens folkemængden kigger op i ærefrygt. Det er næsten umuligt at stå på pladsen uden at tænke på Spidermans karakteristiske spring og kamp mod skurke blandt lysreklamer og nyhedsskærme.
Times Square er samtidig en af de mest besøgte pladser i verden – med over 50 millioner besøgende årligt. Så der er virkelig noget særligt over at stå der, hvor både film og virkelighed smelter sammen.

USA kyst-til-kyst roadtrip: 28 dages eventyr fra New York til Los Angeles
Kør tværs over USA på en legendarisk roadtrip – fra New Yorks skyline og Niagaras vandfald til Yellowstones naturvidundere, Grand Canyon og Californiens kyst. Undervejs oplever I 11 stater, ikoniske storbyer, nationalparker og ægte frihed på den åbne vej.
The Planet of the Apes & The Day After Tomorrow (Frihedsgudinden, USA)
nævne Frihedsgudinden. Den 93 meter høje kobberstatue er ikke bare et vartegn for New York, men et af de mest genkendelige symboler i hele filmverdenen.
Netop derfor er Frihedsgudinden også blevet brugt i en lang række film, ofte som et dramatisk omdrejningspunkt. I The Planet of the Apes (1968) dukker den pludselig op i en af filmhistoriens mest ikoniske slutscener – halvt begravet i sand, som et dystert billede på menneskehedens undergang. Og i The Day After Tomorrow bliver den fanget i en massiv isstorm, hvor kun faklen stikker op af sne og frost. Det er som om, at når noget sker med Frihedsgudinden, så ved man, at det er alvor.
Og det er ikke kun på film, at statuen imponerer. Når man selv sejler ud til Liberty Island og står ved foden af den enorme skikkelse, mærker man både historiens vingesus og Hollywoods drama. Det er et must for enhver filmelsker, der besøger New York.
Frihedsgudinden er en naturlig del af vores rejseforslag til New York – uanset om du er til historie, storbysstemning eller spektakulære filmlokationer. Kombinér besøget med resten af byens filmiske højdepunkter, og oplev en af verdens mest ikoniske statuer med dine egne øjne.

USA kyst-til-kyst roadtrip: 28 dages eventyr fra New York til Los Angeles
Kør tværs over USA på en legendarisk roadtrip – fra New Yorks skyline og Niagaras vandfald til Yellowstones naturvidundere, Grand Canyon og Californiens kyst. Undervejs oplever I 11 stater, ikoniske storbyer, nationalparker og ægte frihed på den åbne vej.
Mangler du stadig inspiration – eller elsker du bare film og eventyr?
Hvis du ikke helt har fået nok (vi forstår dig godt), eller bare elsker at nørde filmiske rejsemål, så tag et kig på Thestudenttraveller.dk/filmlokationer – en tidligere rejseblog startet af en af vores rejsekonsulenter. Den bliver ikke længere opdateret, men er stadig fyldt med rejseanekdoter, filmiske steder og nørdede detaljer, der måske giver dig det sidste skub mod din drømmerejse.
