Eventyr i Georgien – et land fuld af kontraster

Når vi rejser, kan formålet være mange. Måske søger man den totale afslapning, måske det mere grænseoverskridende og udfordrende? 
Måske søger man det anderledes, det kontrastfyldte, det autentiske. Noget, der skiller sig ud, og som på mange måder bliver et miljøskift fra det vante og komfortable. 
Skulle det sidstnævnte være tilfældet, står Georgien klar med åbne arme. 
I april 2026 drog min kæreste og jeg mod grænselandet mellem Europa og Asien, mellem velkendt vestlig kultur og sovjetisk-lignende tidslomme. 
Nok er Georgien et lille land, men kontrasterne er store – ikke blot til Danmark, men også indenfor landegrænserne, der indeholder et væld af kulturarv, traditioner og differentieret landskaber.  

Tbilisi – Georgiens hovedstad

Vi fik fornøjelsen af Georgiens mange herligheder i 10 dage, som startede i Tbilisi. Her gik de første dage med at udforske hovedstadens særtegn og kulturelle tilbud. Det er en by, der bærer præg af fortidens historiske vingesus, hvor meget infrastruktur og arkitektur synes at trække en tilbage til en anden tid. Det er lige delt charme og faldefærdighed. Blandt det hele er der rig mulighed for at dykke ned i folkesjælen, madkulturen og utroligt smukke kirker. 
Når blikket løftes op over byens tag, aner man dog også, hvilket landskab, der venter ude på den anden side. De flade meter er, modsat i Danmark, ganske få, hvorfor der sjældent er langt til næste bjerg i horisonten. Med landets placering i Kaukasus’ bjergkæde er højdemeterne mange, og det var da også noget, vi hurtigt fik lov at mærke på egen krop, da vi på dag 3 satte nøglerne i lånebilen og påbegyndte kør-selv eventyret. 

Rustik murstensfacade på caféen NILO med kridttavler for events og et lille udendørs cafébord med stole i Tbilisis gamle bydel
Byens gader rummer mange hyggelige caféer, hvor man kan tage en pause undervejs
Den gyldne statue af Sankt Georg på en høj søjle mod en grå skyet sky på Frihedspladsen i Tbilisi, Georgien.
På Frihedspladsen står den ikoniske statue af Sankt Georg
Tætbillede af traditionelle georgiske khinkali-dumplings serveret på en hvid tallerken med en skål cremet dip og en ske
Traditionelle georgiske khinkali
Den imponerende Holy Trinity Katedral (Sameba) i Tbilisi med sin store guldkuppel set fra trapperne mod en overskyet sky
En af Hovedstadens mest markante bygninger er Holy Trinity Katedralen

Sighnaghi – vin med udsigt

Fra Tbilisi gik turen i første omgang videre til Sighnaghi, hvor overnatningen var skiftet ud fra hovedstadshotel til glamping på bjergskråningen. Kontrasterne var i gang. Fra vores lille glamping-kuppel var der panoramaudsigt til bjergkæde med sne på toppen – alt imens det kunne betragtes i solskin og knap 20 graders varme. Det blev også første gang, vi for alvor fandt ud af, at engelsk tale var noget, der primært var udbredt i de større byer. Det var i hvert fald ikke nået til bjergsiden ved Sighnaghi. Men kombinationen af Google Translate, uortodokst tegnsprog og et venligt smil kan få dig langt – også i georgiske landsbyer. Heldigvis.  

Dagene i Sighnaghi gik med at opleve byens stille liv, se smukke monumenter, drikke kaffe og smage en pokkers masse vin. Alt sammen til den smukkeste udsigt. Og netop vinen blev et gennemgående tema på tværs af dagene i Georgien. Landet er nemlig verdens ældste, når det kommer til vinproduktion, og det sørger de vidt og bredt for, at du finder ud af. Passionen stråler ud af folket, og de deler gerne ud af den – både i formidling, men naturligvis også i velskænkede glas.  

En sidste note til dagene i Sighnaghi var min løbetur gennem de skævt belagte brostensgader. Jeg tror, at jeg for mange af de lokale har været årets samtaleemne. Der var i hvert fald mange måbende og nysgerrige blikke, da en høj og rødhåret mand løb gennem deres kuperede gader. Der mærkede jeg virkelig, hvor langt væk jeg var hjemmefra, og hvor stor kontrast hele situationen var kontra en løbetur rundt i Aarhus blandt barnevogne, latteart og løbesko. 

Et gammelt klokketårn i røde mursten med et kors på toppen og panoramaudsigt over dalen under en blå sky
Klokketårn med udsigt over dalen
Ung mand smiler ved et træbord fyldt med adskillige glas rød- og ravfarvet vin til en klassisk georgisk vinsmagning med udsigt over byen
Til vinsmagning i Sighnaghi
Hvide geodætiske glamping-kugler placeret i grønne bakker under en klar og solrig sky
Hyggelige glamping telte i Georgien
Glad mand og kvinde tager en selfie på en udkigsplatform med et storslået, sneklædt Kaukasus-bjerislandskab i baggrunden
Det obligatoriske rejse-selfie
Historisk klokketårn i sten ved den berømte Gergeti Treenighedskirke mod en sneklædt bjergside i Kazbegi
Ved Kazbegi ligger den velkendte Gergeti Treenighedskirke
Person i varmt vintertøj står på en snedækket bjergsti med stejle, sneklædte bjergsider og en lille bæk i baggrunden
Hyggelig vandretur i snelandskabet
Buestrukturen på det ikoniske monument i Gudauri med farverige vægmosaikker og udkigsposter mod det sneklædte bjerglandskab
Georgien og Ruslands Venskabsmonument

Videre til Ateni – vin, gæstfrihed og bjergliv

Et forsøg, der heldigvis lykkedes, og hvor vi efterfølgende kunne læse om nedlukkede veje i området. Derfor kunne vi ånde lettet op og kigge frem mod næste destination. Ateni. Igen kom vinen i centrum, da overnatningen stod på hyggelig træhytte ved en lokal vinbonde, der heldigvis også havde plads til os en dag før tid. Her mærkede vi virkelig gæstfriheden. Dog ikke fra de meget territorielle hunde fra de omkringliggende vingårde, der mildt sagt var utilfredse, da ham den rødhårede igen havde våget sig ud på en løbetur i lokalområdet.
Et lille sidespring, der ikke behøver at fylde meget på en ellers fantastisk rejse. Men måske blot notér, at løbeskoene gerne må blive hjemme i Danmark. Georgien er ikke lavet til det. Åbenbart.  

Batumi – Georgiens futuristiske by ved Sortehavet 

Videre fra vingårde og gæstfrihed og mod rejsens sidste destination – det futuristiske Batumi. Byen ligger helt ud til Sortehavet, og min kæreste og jeg blev hurtigt enige om, at Batumi måtte være Georgiens svar – eller forsøg – på det eurasiske Dubai.
Ligesom i Tbilisi var vi tilbage i en større by med noget mere puls og liv, men så stoppede sammenligningen mellem de to ellers der. Hovedstadens sovjetiske og tildeles faldefærdige træk var udskiftet med høje, finurlige bygninger i alverdens farver, glas og former. Her overnattede vi på et 5-stjernet hotel inde i bymidten i en mere vestlig og ikke mindst minimalistisk stil og indretning. Det var helt andre omgivelser at afslutte rejsen på, end der hvor vi startede – og derfor også et meget fint symbol på de store miljøskift, vi havde oplevet gennem landet undervejs.  

Det sidste af Georgiens kulturarv og vinentusiasme blev stadfæstet, da vi havde booket en dagstur hos et lokalt guidebureau, der tog os væk fra Batumis byliv og ud blandt vandfald og smuk natur. Turen havde sin afslutning hos en lokal vin- og brændevinsproducent, der ikke kunne et ord engelsk. Men hans glæde over at se os og for at vise det georgiske køkken frem, var ikke til at misforstå. 

Sammen med en håndfuld andre turister blev vi placeret til langbordsmiddag i en gammel lade, hvor hans hustru og børn henholdsvis serverede lokale retter og sang georgiske folkesange for os. Vi blev også budt op til rundkredsdans, imens vinbonden glædeligt skænkede nye hjemmebryggede vine op til os.
Et sjovt, festligt og ikke mindst meget autentisk sidste indslag på rejsen inden vi den sidste aften kunne sidde på Batumis strandpromenade og nyde en rolig solnedgang. 

Udsigt fra loungeområde gennem store vinduespartier til en grøn atriumgård med palmer i et moderne boutiquehotel
I byerne finder man moderne boutiquehoteller og steder med fokus på indretning og musik
Interiør fra en stilfuld, moderne vinylbar med store højttalere, pladespiller og LP-plader udstillet på lyse træhylder
Hyggelig stemning i en Moderne vinyl butik
Medea-statuen på en høj søjle i Batumi med futuristiske skyskrabere og moderne arkitektur i baggrunden under en overskyet sky
Medea-statuen og Batumis moderne skyline

En rejse fyldt med kontraster og minder

Efter 10 dage i Georgien stod det klart, at landet er svært at putte i én kasse. Fra Tbilisis pulserende gader og Sighnaghis vinmarker til Kaukasus’ sneklædte bjergtoppe og Batumis futuristiske skyline oplevede vi et land fuld af kontraster. 
Det var netop forskellene, der gjorde rejsen så mindeværdig. Georgien bød på storslået natur, stærke mad- og vintraditioner og en gæstfrihed, der flere gange satte sproget ud af spil – men aldrig smilet. Et land, der på mange måder føltes langt væk hjemmefra, og måske netop derfor blev så spændende at opleve. 
Georgien er uden tvivl et sted, vi tager mange minder med hjem fra – og et land, der har givet os lyst til at se endnu mere af Kaukasus. 

Et brusende vandfald løber ned ad mørke klippesider dækket af tætte grønne planter og mosegroede sten i bunden
Naturen byder også på floddale og vandfald inde i skovområderne
Metalgitter-udsigtsplatform over en lysegrøn flod med en tæt, skovklædt bjergskråning under en delvist klar blå sky
Mærk roen i Georgiens frodige naturscenerier og storslåede floddale
En kvinde ses fra ryggen, mens hun kigger ud over Det Sorte Hav på en stenstrand under en gylden solnedgang
Solnedgang ved Det Sorte Hav

10-dages kør selv rundrejse i Georgien – oplev vin, bjerge og natur

Oplev Georgiens mangfoldighed på denne 10-dages rundrejse, hvor du besøger Tbilisis gamle by, vinregionen Kakheti, bjergene ved Stepantsminda, grotter og klostre ved Kutaisi og den livlige kystby Batumi. En rejse fyldt med kultur, natur og smagsoplevelser. 

Georgiens unikke gastronomi og vin

Tag med på en smagsrejse gennem Georgien, hvor vin og mad er dybt forankret i kulturen. Undervejs besøger I historiske byer, lokale vingårde og familiekøkkener, smager autentiske retter og naturlige vine, og oplever gæstfrihed i øjenhøjde – alt sammen midt i storslåede landskaber og tusindårige traditioner. 

Georgien
Vandring i Svaneti Regionen

Rejs gennem det autentiske Georgien – fra Tbilisis farverige kvarterer til Svanetis dramatiske bjerglandskaber. Oplev charmerende byer, gamle klostre og storslået natur i Kaukasusbjergene, kombineret med lokale møder, vin fra vinkælderen og overnatning på familiedrevne hoteller.