Om rejseforslaget:

7 dages rejse gennem Færøernes rå natur og levende kultur 

Tag med på en uforglemmelig 7-dages rejse gennem Færøerne, hvor storslået natur og ægte færøsk gæstfrihed går hånd i hånd. På denne nøje sammensatte rundrejse får I både ikoniske naturoplevelser og unikke møder med lokale – fra søpapegøjer og vandfald til hjemmelavede måltider og fårefarme.
Rejsen kombinerer det bedste af Færøernes rå landskaber, kulturarv og lokale liv – med alt fra sejlture gennem havgrotter og vandreture i fuglefjelde til intime frokoster i færøske hjem og fisketure med lokale fiskere. I bor komfortabelt i Tórshavn og tager hver dag på nye eventyr til øerne omkring.
Denne rejse er perfekt for jer, der ønsker mere end blot smukke udsigter – her får I en dybdegående introduktion til Færøernes natur, kultur og mennesker. En oplevelse, hvor det autentiske og det spektakulære går op i en højere enhed.

Forslag til dagsprogram

Ved ankomst til Vágar Lufthavn bliver I mødt af en lokal vært, som tager jer med ud i det færøske landskab. I starter i den billedskønne bygd Bøur med udsigt til Tindhólmur og Drangarnir, før I fortsætter til Gásadalur og den ikoniske Múlafossur-vandfald.
Her venter en særlig frokostoplevelse i en lokal café ved værten, inden I begiver jer ud på den storslåede Lake Above the Ocean-hike ved Miðvágur.
Dagen rundes af med en smuk køretur ad fjeldvejen til Tórshavn, med stop ved udsigtspunkter undervejs. I overnatter i Tórshavn.

Om morgenen møder I jeres lokale vært og kører mod øen Sandoy, hvorfra I tager færgen til den afsides og stemningsfulde ø Skúgvoy.
Her vandrer I til den skjulte dal Fagridalur, omgivet af stejle klipper og hundredvis af ynglende havfugle – et sted kun få besøger.
Efter en frokost hos en lokal familie på øen sejler I tilbage til Sandoy og kører retur til Tórshavn, hvor I overnatter.

Dagen begynder i Kirkjubøur, Færøernes vigtigste historiske landsby, hvor gamle stenruiner fortæller om en svunden tid.
Dernæst venter et adrenalinfyldt eventyr med en RIB-bådtur rundt om Hestur – I sejler forbi lodrette fuglefyldte klipper og ind i verdens største havgrotte – en uforglemmelig naturoplevelse set fra havet.
Senere krydser I gennem den undersøiske tunnel til Sandoy, hvor I har tid til at udforske øens fredelige landskaber og små bygder.
I overnatter igen i Tórshavn.

I dag går turen mod Sørvágur, hvorfra I sejler mod den ikoniske ø Mykines, kendt som “søpapegøjeøen”. Undervejs passerer I de dramatiske klippeformationer Drangarnir og Tindhólmur, og ser Gásadalur fra havet – et syn, man sent glemmer.
På Mykines venter en guidet vandretur ud til fuglefjeldet, hvor tusindvis af søpapegøjer yngler om sommeren.
Om eftermiddagen sejler I retur til Sørvágur og kører tilbage til Tórshavn, hvor I overnatter.

Dagen starter i den idylliske bygd Saksun, omgivet af fjelde og med en lagune, der spejler himlen. Herfra fortsætter I til Tjørnuvík, hvor I kan nyde udsigten til de sagnomspundne stensøjler Kæmpen og Kællinge, med et stop ved det brusende Fossá-vandfald undervejs.
Senere går turen til Selatræð, hvor I besøger en lokal fårefarm. Her møder I fårene, hører om det færøske landbrugsliv – og nyder en frokost med lokalt producerede råvarer i bondens hjem.
I overnatter i Tórshavn.

Morgenen er til fri disposition i den charmerende hovedstad Tórshavn, hvor du kan slentre i de hyggelige gader eller nyde en kop kaffe ved havnen – Nordens mindste hovedstad. 
Senere kører I mod de nordlige øer, hvor I stiger ombord på fiskebåd. Under kyndig ledelse af en lokal skipper sejler I ud på en spændende fisketur, hvor havets skønhed og det rige fugleliv danner baggrund.
Efter dagens fangst bliver fisken tilberedt i et lokalt hjem, hvor I nyder en ægte færøsk middag med dagens friskfanget fisk.

På afrejsedagen afleverer I jeres lejebil i lufthavnen og siger farvel til de storslåede færøske øer.

Priser fra:

  • 26.700 DKK pr. person
  • 6 nætter på 4-stjernet overnatning i Tórshavn inkl. morgenmad
  • Lejebil – Mazda CX-30 eller lignende (afhentning og aflevering i lufthavnen)
  • Privat guidet tur på Vágar inkl. frokost + 1 sodavand og vandregebyr
  • Privat guidet tur på Skúgvoy inkl. frokost hos lokal café + sodavand, vandregebyr og færgebillet
  • RIB-bådtur rundt om Hestur
  • Færge til Mykines og retur
  • Vandregebyr på Mykines (obligatorisk og giver adgang til gruppetur)
  • Besøg på gård med frokost
  • “Fang din egen middag”-oplevelse

Rejsens pris tager udgangspunkt i to personer i delt dobbeltværelse

  • Flybilletter tur/retur Færøerne 
  • Ikke nævnt forplejning 
  • Ekstra udflugter udover programmet
  • Rejse og afbestillingsforsikring