Om rejseforslaget:

Rundrejse i Kirgisistan – Nomadekultur, bjergsøer og farverige bazarer

Fra travle bazarer til fredelige bjergsøer – denne 7-dages rundrejse gennem Kirgisistan tager dig til hjertet af Centralasien. Rejsen byder på både kultur, natur og møder med lokale. Du skal bl.a. sove ved den fantastiske Son Kul sø i traditionelle yurter.

Forslag til dagsprogram

I bliver hentet i lufthavnen og kørt til Kirgisistans hovedstad, hvor eventyret starter. Dagen står i byens tegn, med guidet rundtur til blandt andet Ala-Too-pladsen, Sejrspladsen og Duboviy-parken. Højdepunktet? Et besøg på den livlige og larmende asiatiske bazar, hvor lokale råber priser og frugt, stof og krydderier dufter og glimter. Her mærker I virkelig byens puls. Overnatning på i Bishkek.

Dagen begynder med en køretur til Ala Archa Nationalpark – et yndet bjergparadis tidligere forbeholdt sovjetiske VIP’er. I kan tage en kort vandretur for at nyde den betagende udsigt. Senere går turen til den historiske Burana-tårn, et gammelt silkevejsfyrtårn, hvor I kan klatre op og kigge ud som fortidens rejsende. Dagen slutter i naturskønne Chon Kemin, hvor I overnatter i gæstehus omgivet af bjerge og skov. Overnatning på guesthouse i Chon Kemin.

Nu venter Issyk Kul, Centralasiens perle og verdens næststørste bjergsø. Søen ligger i 1608 meters højde og omgives af sneklædte tinder. I kører langs hele den nordlige bred med stop ved forhistoriske helleristninger. I Karakol besøger I den farvestrålende Dungan-moské, bygget helt uden søm, og en charmerende ortodoks trækirke. Overnatning i Karakol.

Fra Karakol kører I mod de ikoniske røde klippeformationer i Jeti Oguz – de syv tyre og det knuste hjerte – hvor I kan tage en kort gåtur op og nyde panoramaudsigten. Turen fortsætter til Bokonbaeva, hvor I møder en lokal ørnejæger og lærer om denne ældgamle nomadetradition samt ser hans ørn i aktion. Overnatning på guesthouse i Kochkor.

Turen går nu op i højderne til Son Kul – Kirgisistans højest beliggende sø i 3.013 meters højde. Her græsser heste frit om sommeren, og nomader lever stadig som deres forfædre. I bor i en traditionel yurte midt i naturen, hvor stilheden kun afbrydes af vinden og dyrenes brægen. Et sted til ro, refleksion og storslået natur. Overnatning ved Nomad’s Dream Yurt Camp ved Son Kul-søen.

I kører ad naturskønne bjergpas som Moldo Ashu og stopper i Kochkor for at besøge en lokal familie, der laver traditionelle filtprodukter. I får også et kig ind i deres lille museum fyldt med nomadehistorie, sølvsmykker og farverige tæpper. Dagen afsluttes i Bishkek. Overnatning i Bishkek.

Efter en oplevelsesrig uge i Kirgisistan er det tid til at tage afsked. I bliver kørt til lufthavnen med rygsækken fuld af minder.

Priser fra:

  • 8.455 DKK pr. person
  • 3 overnatninger på 3-stjernede hoteller* inkl. morgenmad
  • 2 overnatninger på guesthouses inkl. morgenmad
  • 1 overnatning i en traditionel yurt ved Nomad’s Dream Yurt Camp ved Son Kul-søen inkl. morgenmad og aftensmad (Bemærk, at man sover 4 personer i en yurt)
  • Privat transport mellem lufthavn, hoteller og udflugter
  • Udflugter og entréer ifølge program
  • Engelsktalende driverguide gennem hele turen

* Der kan opgraderes til 4-stjernede hoteller for 200 DKK per person.

Rejsens pris tager udgangspunkt i fire personer i to delte dobbeltværelser

  • Oversøiske flybilletter
  • Ikke nævnte måltider og drikkevarer
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge
  • Visum