Om rejseforslaget:

Oplev Almaty, Charyn Canyon og Kolsai-søerne – Eventyrlig rejse i det sydlige Kasakhstan

Denne rejse tager jer fra Almatys brede boulevarder og sovjetiske arkitektur til fortryllende bjergsøer, grønne dale og dramatiske kløfter dybt inde i det sydlige Kasakhstan. I møder nomadekultur, lokale traditioner og naturfænomener, der stadig er ukendte for de fleste. En rejse for jer, der søger eventyr uden for alfarvej og vil opleve et Centralasien i forandring.

Forslag til dagsprogram

I bliver hentet i lufthavnen og kørt til Kasakhstans tidligere hovedstad, Almaty. Her venter en guidet tur til byens historiske højdepunkter som Ascension Cathedral, verdens næsthøjeste træbygning, og den livlige plads dedikeret til de 28 Panfilov-helte. Almaty er en moderne metropol fyldt med kultur, shopping og grønne boulevarder. Overnatning i Almaty.

Efter morgenmaden går turen mod Charyn Canyon (Også kendt som Kasakhstans Grand Canyon), et unikt naturfænomen med sine 12 millioner år gamle klippeformationer, der ligner fortidens slotte skabt af vind og vejr. Undervejs lærer I om Kasakhstans historie og nomadekultur. Ved ankomsten kan I udforske de dramatiske kløfter og gå en tur i det labyrintiske Castles Valley. Om aftenen kører I til den hyggelige landsby Saty. Overnatning på guesthouse i Saty.

I besøger de berømte Kolsai-søer, kendt som “Nordens perler” i Tien Shan. Den største sø er let tilgængelig og omgivet af uberørt natur. Senere kører I til Kaindy-søen, hvor det kolde, klare vand bevarer træstammer som spøjs naturkunst. En unik oplevelse mellem fyrreskov og bjergluft. Søen blev dannet under et jordskælv, og i dag står træerne stadigvæk som de gjorde dengang, grundet det kolde vand. Overnatning på guesthouse i Saty.

I kører tilbage til Almaty, hvor resten af dagen kan bruges på at slappe af eller udforske byen på egen hånd. Overnatning på hotel. Overnatning i Almaty.

Dagen starter med et besøg i Issyk-gorgerne, en naturskøn dal langs en gammel handelsrute. I besøger et museum dedikeret til Saka-kulturen med guldgenstande og historiske fund. Herefter går turen til Issyk-søen, hvor I nyder det smukke, turkise vandspejl og de omkringliggende bjerge. Dagen afsluttes med en tur op ad Kok-Tobe-bjerget, hvor I får en storslået udsigt over Almaty fra verdens højest placerede tv-tårn. Sidst på dagen er der tid til at købe souvenirs og slappe af. Overnatning i Almaty.

Efter morgenmaden bliver I kørt til lufthavnen af jeres guide.

Priser fra:

  • 6.550 DKK pr. person
  • 3 overnatninger på 3-stjernede hoteller* inkl. morgenmad*
  • 2 overnatninger på guesthouses inkl. morgenmad
  • Privat transport mellem lufthavn, hoteller og udflugter
  • Udflugter og entréer ifølge program
  • Engelsktalende driverguide gennem hele turen

* Der kan opgraderes til 4-stjernede hoteller for 200 DKK per person.

Rejsens pris tager udgangspunkt i fire personer i to delte dobbeltværelser

  • Oversøiske flybilletter
  • Ikke nævnte måltider og drikkevarer
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge
  • Visum