Om rejseforslaget:

Sydkoreas Højdepunkter – Kultur, Natur og Tradition

Oplev Sydkoreas mangfoldighed på en rejse, der tager dig fra Seouls pulserende byliv og historiske paladser til den spændende DMZ-grænse. Besøg de naturskønne Nami Island og Garden of Morning Calm, og oplev oldtidens Gyeongju med sine UNESCO-templer og gravhøje. I Busan venter kystens smukke udsigter, livlige markeder og stemningsfulde templer. Undervejs bor du komfortabelt og centralt, så du får det bedste af både kultur, natur og historie samlet på én tur.

Forslag til dagsprogram

Velkommen til Sydkorea! Din chauffør venter i lufthavnen og kører dig til dit hotel, f.eks. Ibis Style Ambassador Seoul Yongsan eller et andet anerkendt 4-stjernet hotel i centrum. Her kan du slappe af og forberede dig på de kommende dages eventyr.

Efter morgenmad på hotellet møder du din engelsktalende guide, som tager dig med til den berømte Demilitarized Zone (DMZ). Her får du et unikt indblik i Koreahalvøens historie og den fortsatte opdeling mellem nord og syd. Husk pas for adgang til området.

Dagen byder på naturskønne oplevelser uden for Seoul. Først besøger du idylliske Nami Island, kendt for sine smukke alléer og fredelige stemning. Herefter går turen til Garden of Morning Calm, en af landets mest populære botaniske haver, hvor du kan nyde harmoniske landskaber og farverige blomster.

Efter morgenmad bliver du kørt til togstationen og tager toget til Gyeongju. Her besøger du de UNESCO-beskyttede seværdigheder Bulguksa-templet og Seokguram-grotten – begge kendt for deres imponerende arkitektur og spirituelle atmosfære. Overnatning på et komfortabelt 4-stjernet hotel som Commodore Hotel Gyeongju eller Lahan Select Gyeongju.

Morgenen byder på besøg ved Cheomseongdae-observatoriet og Cheonmachong-graven, hvor du oplever Silla-dynastiets arv. Herefter går turen til Busan, hvor du besøger Haedong Yonggungsa-templet ved havet, nyder udsigten fra X the Sky og tager Songdo Cable Car over kysten. Overnatning på et anerkendt 4-stjernet hotel i Busan, f.eks. Shilla Stay Haeundae eller Ramada Encore by Wyndham.

Dagen er til fri disposition. Oplev Busan Tower, shop i Shinsegae Centum City, gå tur ved Oryukdo Skywalk eller nyd solnedgangen på Gwangalli Beach.

Endnu en dag til egne oplevelser. Slap af på Haeundae strand, besøg det farverige Gamcheon Culture Village, udforsk Jagalchi Fish Market eller find ro ved Beomeosa-templet og Taejongdae.

Efter morgenmad bliver I afhentet på hotellet og kørt til lufthavnen for hjemrejse eller videre eventyr.

Priser fra:

  • 23.299 DKK pr. person
  • 7 overnatninger på 4-stjernede hoteller inkl. morgenmad
  • Alle transfers og transporter ifølge program (Herunder højhastighedstog til Gyeongju)
  • Engelsktalende chauffør/guide på udflugter
  • Entrébilletter ifølge program

Rejsens pris tager udgangspunkt i to personer i delt dobbeltværelse

  • Oversøiske flybilletter
  • Ikke nævnte måltider og drikkevarer
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge
  • Visum