Om rejseforslaget:

Eventyrlig rundrejse i Malaysia & Borneo – Storby, orangutanger og paradisøen Gaya Island

Tag på en uforglemmelig 10-dages rejse gennem Malaysia og Borneo, hvor storby, street food, regnskov, dyreliv og paradisstrande smelter sammen. I starter i pulserende Kuala Lumpur, fortsætter til Sabah med natmarkeder og kyststemning, og bevæger jer derefter dybt ind i Borneos jungle – hjemsted for orangutanger, elefanter, næseaber, solbjørne og et af verdens rigeste økosystemer. Herefter venter flere dages ren afslapning på den eksklusive ø Gaya Island. 

Forslag til dagsprogram

Ved ankomst til Kuala Lumpurs internationale lufthavn bliver I mødt og kørt til jeres hotel.  
Kl. 18:30 mødes I med jeres guide i hotellets lobby og kører til den farverige gade Jalan Alor. Her mærker I straks den livlige atmosfære – neonlys, dufte fra gadekøkkener og en summen af liv. Start med at prøve lokale snacks som satay (kylling, okse eller lam på spyd) med jordnøddesauce. Hovedretten anbefales på Wong Ah Wah, berømt for deres BBQ-kyllingevinger og frisk seafood – fx Chili Crab, Butter Prawns eller Kam Heong-muslinger. 
 
I kan også lave en lille ”food crawl” og smage klassikere som Char Kway Teow, Hokkien Mee eller helstegt and med ris. Afslut med Cendol eller Ais Kacang – en iskold malaysisk dessert med palmesukker og gelé. 
 
Efter aftenen køres I tilbage til hotellet. 


Måltider inkluderet: Morgenmad & aftensmad 

Efter morgenmad mødes I med jeres guide. Dagen starter ved Batu Caves – et imponerende kalkstensområde med et af Malaysias vigtigste hinduistiske templer. Turen op ad de 272 farverige trin er både en fysisk og spirituel oplevelse. 
Byrundturen fortsætter til sammenløbet mellem floderne Klang og Gombak – stedet hvor Kuala Lumpur blev grundlagt. Herefter ses det majestætiske kongepalads og Nationalmonumentet i Lake Gardens, et stort grønt parkområde. I besøger også den smukke Nationalmoské og gør stop ved Independence Square og Kuala Lumpurs gamle banegård. 
 
Frokost serveres på en lokal restaurant, og dagen afsluttes med et fotostop ved de ikoniske Petronas Twin Towers. 


Måltider inkluderet: Morgenmad & frokost 

Efter morgenmaden går turen videre med fly til Sandakan, porten til Borneos vilde natur. Efter ankomst checker I ind på jeres resort og har eftermiddagen fri. 
Ved skumringstid har I mulighed for at opleve noget helt særligt: røde kæmpeflyveegern, der glider fra træ til træ i store buer over resortet. Sigtbarhed er aldrig garanteret – men når de viser sig, er det et magisk syn. Efter aftensmad kan I tage på en natlig guidet vandring via resortets boardwalk for at spotte insekter, fugle og nataktive dyr. 


Måltider inkluderet: Morgenmad & aftensmad 

I dag starter I ved Sepilok Orangutan Rehabilitation Centre, hvor forældreløse orangutanger trænes til et liv i naturen. I overværer deres morgentræning og fodring, og hvis centret er åbent, får I også et rørende kig ind i børnehaven. 
Derefter besøger I Bornean Sun Bear Conservation Centre, hjem for mere end 30 reddede solbjørne – verdens mindste bjørneart. 
Ved middagstid sejler I fra Sandakan op ad Kinabatangan-floden, omgivet af tætte mangroveskove. Fremme i Abai står frokost klar, og senere sejler I igen ud på floden for at spotte næseaber, fugle og måske krokodiller. Når mørket falder på, lyser tusindvis af ildfluer mangrovetræerne op – en af Borneos mest magiske naturoplevelser. 
Aftenen afsluttes med en natvandring omkring lodgen. 


Måltider inkluderet: Morgenmad, frokost & aftensmad 

Dagen begynder tidligt med en bådtur til Pitas Lake for at spotte fugle og dyreliv i det stille morgenlys. Derefter spiser I morgenmad og sejler videre op ad floden mod Sukau. 
Efter frokost på lodgen venter endnu en bådtur – denne gang til Menanggul River, et af de bedste steder at se næseaber i deres naturlige omgivelser. Floden er smal, stille og omgivet af tæt jungle med gode chancer for at spotte dyreliv helt tæt på. Hvis I er heldige, kan man også spotte vilde orangutanger og elefanter. 


Måltider inkluderet: Morgenmad, frokost & aftensmad  

Ligesom de foregående dage, så begynder i tidligt om morgenen dagens første river cruise. Dyrene er ofte mest aktive om morgenen, hvilket giver unikke muligheder i de tidlige morgentimer. På dagens cruise forsøger I at spotte elefanter, orangutanger, krokodiller, makak og næseaber. De to sidstnævnte er stort set garanteret. 
Sidst på eftermiddagen skal I på jeres sidste rivercruise i denne omgang. Her er målet det samme som i morges: dyreliv!  

Måltider inkluderet: Morgenmad, frokost & aftensmad 

Efter morgenmaden forlader I lodgen og sejler tilbage mod Sandakan. Den 2½ time lange bådtur giver endnu en chance for at spotte fugle og dyreliv i de fredfyldte flodsystemer. Ved ankomst til Sandakan bliver der serveret frokost på en lokal restaurant, hvorefter I køres til lufthavnen. 
Med flyet går turen til Kota Kinabalu, hvor I mødes af jeres chauffør og kører direkte til Jesselton Point Wharf Jetty. Herfra stiger I ombord på båden til Gaya Island Resort – en kort og smuk sejltur på ca. 10 minutter, der bringer jer ud til øens frodige natur og luksuriøse omgivelser. Ved ankomst checker I ind og har resten af aftenen fri til afslapning. 


Måltider inkluderet: Morgenmad & frokost 

Morgenmad på resortet. Dagen er fri til afslapning og egne oplevelser. Nyd resortets strand, snorkling, spa, jungle-stier eller blot den rolige ø-atmosfære, der gør Gaya Island til et af Sabahs mest fredfyldte steder. 


Måltider inkluderet: Morgenmad 

Endnu en dag i paradis. Efter morgenmaden kan I udforske mere af øen, tage på kajaktur, følge ranger-guidede naturstier, bade i det klare vand eller læne jer tilbage med en bog under palmerne. 


Måltider inkluderet: Morgenmad 

Efter morgenmaden tjekker I ud og går ombord på speedbåden til Jesselton Point – endnu en kort tur over det turkisblå hav. Her bliver I mødt af jeres chauffør, som kører jer til Kota Kinabalu Lufthavn, hvor jeres eventyr i Malaysia afrundes. 


Måltider inkluderet: Morgenmad 

Priser fra:

  • 21.999 DKK pr. person
  • Privat lufthavns transfer til/fra hotel
  • 2 overnatninger på 3-stjernet hotel i Kuala Lumpur inkl. morgenmad
  • 1 overnatning på My Nature Lodge inkl. morgenmad og aftensmad
  • 2 overnatninger på Kinabatangan Riverside Lodge inkl. morgenmad, frokost og aftensmad
  • 3 overnatninger på Gaya Island Resort inkl. morgenmad
  • Indenrigsfly 
  • Privat transport mellem lufthavn og hoteller 
  • Engelsk guide og chauffør i lille gruppe
  • Udflugter og entréer ifølge program

Rejsens pris tager udgangspunkt i to personer i delt dobbeltværelse

  • Oversøiske flybilletter
  • Ikke nævnte måltider og drikkevarer
  • Tidlig check-in og sent check-out
  • Lokale skatter
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge