Om rejseforslaget:

Japans Golden Route – klassisk rundrejse med kultur, mad og højdepunkter

På denne rundrejse følger I Japans berømte Golden Route – en rejse gennem landets største klassikere med en perfekt blanding af tradition, natur og moderne storbyliv. Turen starter i Tokyo, hvor I mærker kontrasterne mellem gamle templer og futuristiske skyskrabere, og fortsætter med afslapning i varme kilder i Hakone med udsigt til Fuji-bjerget. I Kyoto dykker I ned i den japanske kultur med valgfri workshop hos en traditionel kunstmester, og i Nara hilser I på de hellige hjorte og ser verdens største bronzebuddha. Undervejs laver I jeres egen sushi med en lokal kok, bor på ryokan og kører med det lynhurtige Shinkansen-tog.
En ideel introduktion til Japan – både for førstegangsrejsende og dem, der vil opleve det bedste af landet på én smagfuld, sanselig og gennemført rute.

Forslag til dagsprogram

Ved ankomst i Narita lufthavn bliver I mødt af en assistent, som sørger for jeres transfer til hotellet i hjertet af Tokyo. Efter check-in har I tid til at slappe af og måske tage en kort aften gåtur i nærområdet. I er nu klar til at tage hul på det japanske eventyr.

I dag oplever I Tokyo med lokal guide. I starter i Asakusa-kvarteret med det smukke Sensoji-tempel og den historiske handelsgade Nakamise, hvor I kan prøve klassiske snacks og souvenirs. I sejler videre med vandbus til den fredelige Hamarikyu-have, omgivet af moderne skyskrabere. Her serveres matcha-te og japanske søde sager i en traditionel tehytte. Efter frokost besøger I det atmosfærefyldte Meiji-helligdom, og slutter dagen af med en tur ned ad den arkitektonisk imponerende butiksgade Omotesando.

Dagen begynder med et besøg i det farverige Tsukiji-marked – Tokyos tidligere hovedmarked for fisk, som stadig emmer af liv. I går på opdagelse i det ydre marked sammen med en guide og smager på lokale specialiteter undervejs. Derefter går turen til en lokal kok, hvor I lærer at lave jeres egen sushi. I får indblik i japansk madkultur og nyder selvfølgelig frugten af jeres arbejde til frokost.

Med Shinkansen højhastighedstog går rejsen videre til bjergområdet Hakone. Her bruger I jeres Hakone Free Pass til at køre med kabelbaner, svævebaner og en eventyrlig piratbåd over søen Ashi – med udsigt til Fuji-bjerget, hvis vejret tillader det. I overnatter på en traditionel ryokan med futon-senge, varme onsenbade og en skøn aftensmad inkluderet.

Fra Hakone går turen med højhastighedstog til kulturbyen Kyoto. Om eftermiddagen besøger I en japansk mester i hjemmet, hvor I som gruppe vælger én traditionel kunst at prøve kræfter med – f.eks. teceremoni, kalligrafi, blomsterarrangement eller origami. Det bliver en særlig, personlig oplevelse i autentiske rammer.

I dag udforsker I Kyoto med lokal guide. I starter ved det gyldne tempel, Kinkakuji, før turen går til det historiske Nijo-slots smukke have og de berømte nattergalegulve. Senere besøger I Nishiki-markedet – Kyotos “køkken” – hvor I kan dufte, smage og udforske lokale delikatesser. Dagen afsluttes efter eget valg: måske med udsigten fra Kiyomizu-templet eller blandt de tusindvis af Buddha-statuer i Sanjusangendo.

Nara var Japans første hovedstad, og her venter smukke templer og nysgerrige, fritgående hjorte. I besøger blandt andet Todaiji-templet med verdens største bronzebuddha og den maleriske Kasuga-helligdom, kendt for sine mange stentlanterner. Til sidst går I en tur i den charmerende bydel Naramachi. Dagen byder også på et stop i Fushimi-området – berømt for både sake og kulturarv.

I dag vender I tilbage til Tokyo med Shinkansen og har resten af dagen fri til shopping, afslapning eller måske endnu en teoplevelse. I bor igen centralt, så I kan nyde jeres sidste aften i Japan.

Jeres rejse afsluttes med transfer til Narita-lufthavnen, hvor hjemrejsen begynder – fyldt med minder om kultur, smage og ægte japansk gæstfrihed.

Priser fra:

  • 23.000 DKK pr. person
  • 7 overnatninger på 3-stjernede hoteller inkl. morgenmad
  • 1 overnatning på ryokan i Hakone inkl. halvpension
  • Alle udflugter i programmet med engelsktalende guide
  • Hakone Free Pass
  • Togrejser jf. programmet

Rejsens pris tager udgangspunkt i to personer i delt dobbeltværelse

  • Oversøiske flybilletter
  • Ikke nævnte måltider og drikkevarer – alle måltider købes og betales på stedet
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge
  • Visum