Om rejseforslaget:

Nordlige Madagaskar & Nosy Be – Naturvidundere og afslapning i paradis

Denne rejse til det nordlige Madagaskar er en perfekt kombination af eventyr og afslapning – og undervejs bor I på nøje udvalgte og charmerende lodges og hoteller, der passer til omgivelserne. Rejsen begynder med kultur i Antananarivo og fortsætter mod nord til tropisk regnskov, dramatiske Tsingy-klippeformationer og spektakulære udsigter. Til sidst runder I af med seks dage på smukke Nosy Be, hvor I kan slappe af, snorkle og nyde ø-livets ro. En rejse for jer, der vil tæt på Madagaskars vilde natur og samtidig prioritere gode overnatningssteder.

Forslag til dagsprogram

I ankommer til Madagaskars hovedstad, hvor I bliver hentet i lufthavnen og kørt til jeres moderne og komfortable hotel i byen.
Overnatning på Novotel Convention & Spa.

Efter en god nats søvn besøger I Rova-paladset – den tidligere kongelige residens på toppen af byen. Her får I indblik i landets historie og en fantastisk udsigt over hovedstaden.
Overnatning på Novotel Convention & Spa.

I bliver kørt til lufthavnen og flyver til Diego Suarez i den nordlige del af Madagaskar. Her venter en rundtur i byens gamle koloniale centrum og nogle af de naturskønne bugter. Herefter går turen til regnskoven i Montagne d’Ambre.
Overnatning på Nature Lodge.

I tilbringer hele dagen i nationalparken Montagne d’Ambre, hvor fugtige skove gemmer på farverige kamæleoner, lemurer og sjældne fugle. Stierne er smukke og velegnede til både nysgerrige og naturglade rejsende.
Overnatning på Nature Lodge.

I kører sydpå mod Ankarana og stopper undervejs ved de spektakulære Røde Tsingy – skarpe, sandstenslignende klippeformationer, der rejser sig dramatisk fra landskabet.
Overnatning på Ankarana Lodge.

Dagen byder på udforskning af Ankaranas kalkstensklipper – de såkaldte grå Tsingy. Her findes et netværk af grotter, kløfter og hængebroer, og I får mulighed for at se flagermus, lemurer og fascinerende geologi.
Overnatning på Ankarana Lodge.

Efter morgenmaden kører I til kystbyen Ankify, hvor en privat motorbåd sejler jer det sidste stykke til paradisøen Nosy Be.
Overnatning: Hotel på Nosy Be (inkl. morgenmad – hotel vælges ud fra jeres præferencer)

Efter mange dage med naturoplevelser på fastlandet er det tid til at slappe af og nyde ø-livet på Nosy Be – også kaldet “Parfumeøen”. Her venter smukke strande, klart vand, livlige markeder og oplevelser for både den afslappede og den eventyrlystne rejsende.
Tag fx på bådtur til Nosy Tanikely med snorkling direkte fra stranden, eller besøg billedskønne Nosy Iranja – to øer forbundet af en sandtange, kun synlig ved lavvande. På Nosy Sakatia kan man svømme med havskildpadder direkte fra stranden.
Afslut evt. dagen med solnedgang fra toppen af Mont Passot, øens højeste punkt med udsigt over kratersøer.
Dagene tilpasses jeres tempo – uanset om I vil udforske eller bare nyde roen.
Overnatning på Anjiamarango Beach Resort.

Overnatning på Anjiamarango Beach Resort.

Overnatning på Anjiamarango Beach Resort.

Overnatning på Anjiamarango Beach Resort.

Overnatning på Anjiamarango Beach Resort.

I bliver kørt til lufthavnen og begynder rejsen hjemad med kufferten fuld af minder.

Priser fra:

  • 10.000 DKK pr. person
  • Privat transport i bil med egen chauffør gennem hele rejsen
  • Indenrigsfly fra Antananarivo til Diego Suarez
  • Privat bådtransfer fra Ankify til Nosy Be
  • Lokale guides
  • 10 overnatninger på flotte hoteller og lodges inkl. morgenmad
  • 2 overnatninger på Ankarana Lodge inkl morgenmad + aftensmad
  • Alle udflugter nævnt i programmet på fastlandet
  • Alle entréer til de nævnte seværdigheder og naturparker på fastlandet
  • Alle skatter og afgifter

Rejsens pris tager udgangspunkt i to personer i delt dobbeltværelse

  • Oversøiske flybilletter
  • Indrejsevisum
  • Drikkepenge
  • Udflugter og entreer på Nosy Be
  • Eventuelle personlige udgifter herunder ikke nævnte måltider og drikkevarer
  • Eventuelle valgfrie ture
  • Rejse- og afbestillingsforsikring