Om rejseforslaget:

Fra regnskov til kyst – en rejse gennem det sydlige Madagaskar

Denne klassiske rundrejse gennem det sydlige Madagaskar fører jer fra hovedstadens lemurparker til regnskovene i Ranomafana og de rødlige klippeformationer i Isalo Nationalpark med jeres egen private engelsktalende chauffør. Undervejs besøger I små landsbyer og naturskønne områder – og runder af med afslappende stranddage ved Ifaty. Rejsen er perfekt til jer, der ønsker at opleve Madagaskars unikke dyreliv og mangfoldige landskaber i et roligt tempo.

Forslag til dagsprogram

Ved ankomsten til Madagaskars hovedstad bliver I hentet i lufthavnen og kørt til et nærliggende hotel, så I kan hvile jer efter flyrejsen.
Overnatning i Antananarivo.

Dagen starter med, at I møder jeres private engelsktalende chauffør. Med ham besøger i Lemur’s Park – en privat park nær byen, hvor I kan opleve flere arter af lemurer på nært hold. Derefter går turen sydpå til højlandsbyen Antsirabe, kendt for sine varme kilder og koloniale arkitektur.
Overnatning i Antsirabe.

I fortsætter rejsen mod Ranomafana Nationalpark – en af landets mest frodige regnskove. På vejen oplever I det skiftende landskab, mens I nærmer jer lavere, mere tropiske egne.
Overnatning i Ranomafana.

I dag udforsker I regnskoven i Ranomafana med lokal guide, hvor I kan være heldige at se bambuslemurer, kamæleoner og mange fuglearter. Senere besøger I en nærliggende landsby for at opleve livet uden for parkerne.
Overnatning i Ranomafana.

I kører videre sydpå gennem det bjergrige landskab. På vejen stopper I ved Anja Community Reserve – en lille park, hvor I næsten med garanti ser kattalemurer (nok mest kendt fra Madagaskar filmene) i deres naturlige omgivelser. Dagen afsluttes i Isalo Nationalpark.
Overnatning på unikke Jardin du Roy.

Denne dag er dedikeret til at udforske Isalos kløfter, naturlige bassiner og storslåede klippeformationer. Turen afsluttes med udsigt til solnedgang ved det berømte “Window of Isalo”.
Overnatning på unikke Jardin du Roy.

Efter morgenmad kører I mod Tulear og videre til stranden ved Ifaty, hvor det tørre landskab møder Det Indiske Ocean. Her venter hvide strande og rolig stemning.
Overnatning i Ifaty.

Nyd to dage ved stranden i Ifaty. Tag en svømmetur, besøg et lokalt fiskerleje, eller udforsk det nærliggende koralrev med snorkel. I kan også besøge en baobab-skov eller det lokale skildpaddereservat.
Overnatning i Ifaty.

Overnatning i Ifaty.

I bliver kørt til lufthavnen i Tulear og flyver tilbage til Antananarivo. Her besøger I det lokale håndværksmarked, hvor I kan købe souvenirs.
Overnatning i Antananarivo.

Efter morgenmad bliver I kørt til lufthavnen for at påbegynde hjemrejsen – fulde af indtryk fra et uforglemmeligt Madagaskar.

Priser fra:

  • 11.999 DKK pr. person
  • Privat transport i bil med egen engelsktalende chauffør gennem hele rejsen
  • Indenrigsfly fra Tulear til Antananarivo
  • Lokale guides
  • 6 overnatninger på 3-stjernede hoteller og lodges inkl. morgenmad
  • 2 overnatninger på Jardin du Roy inkl. morgenmad
  • Alle udflugter nævnt i programmet
  • Alle entréer til de nævnte seværdigheder og naturparker
  • Alle skatter og afgifter

Rejsens pris tager udgangspunkt i to personer i delt dobbeltværelse

  • Oversøiske flybilletter
  • Indrejsevisum
  • Drikkepenge
  • Eventuelle personlige udgifter herunder ikke nævnte måltider og drikkevarer
  • Eventuelle valgfrie ture
  • Rejse- og afbestillingsforsikring