
Victor Andersen
Rejsekonsulent
Jeg er jeres go-to rejseekspert hos Vores Verdenshjørner – med en særlig passion for verdens mere eventyrlige hjørner. Gennem årene har jeg været så heldig at opleve alt fra skildpadde-udklækning på Heron Island til vandreture gennem Tongariro Crossing og besøg i Hobbiton i New Zealand – et land, jeg efterhånden kender rigtig godt sammen med Australien.
Min nysgerrighed har også ført mig til mange andre egne af verden – fra Afrika og Mellemøsten til USA og Asien, hvor jeg blandt andet har besøgt Japan, Sydkorea og en række lande i Centralasien som Kirgisistan, Turkmenistan og Usbekistan. Også Madagaskar, Georgien og Armenien har gjort stort indtryk med deres rå natur og stærke kulturer.
Jeg har en forkærlighed for rejser, der går lidt uden for de klassiske ruter – men det vigtigste for mig er at hjælpe dig med at finde den rejse, der passer til dig. Uanset om du drømmer om storbyliv, ro i ørkenen, bjerglandskaber eller noget helt fjerde, deler jeg gerne ud af erfaringer, idéer og gode råd.
Har du spørgsmål, eller mangler du inspiration? Så står jeg klar til at hjælpe dig!
Ekspert indenfor:
Afrika: Egypten, Madagaskar
Centralasien: Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan, Usbekistan
Europa: Armenien, Georgien
Mellemøsten: Emiraterne, Jordan, Libanon
Nordamerika: Canada, USA
Oceanien: Australien, New Zealand
Favorit destination:
Hvis jeg skal vælge et sted, der virkelig skiller sig ud, må det være Turkmenistan. Der er noget helt unikt ved det land – det føles som et helt andet univers. Fra det fascinerende brændende kraterhul Derweze, der lyser op som en naturlig ildkilde midt i ørkenen, til de imponerende historiske steder, hvor fortidens mysterier stadig hænger i luften. Det er et sted, der ikke ligner noget andet, jeg har set, og det har en helt særlig plads i mine rejseminder.
Kontakt:
Kontakt Victor direkte via:
