Fem hurtige: Det bedste af Georgien 

Drømmer du om en rejse til Georgien? Med sine farverige byer, vilde bjerglandskaber og skjulte huler er landet fyldt med oplevelser, der overrasker på hver eneste tur. I dette indlæg får du fem hurtige tips og personlige anbefalinger fra min egen rejse – små og store oplevelser, du ikke må gå glip af.  

Byen Sighnaghi

Sighnaghi er en af Georgiens mest charmerende byer, fyldt med små boder, der sælger alt fra cashmere-tørklæder, magneter og håndmalede oliemalerier til lokale vine. Her kan du besøge hyggelige vinerier som Kerovani Winery og Okro’s Wines, hvor smagen af de lokale vine virkelig står i centrum.  

Bonusinfo: Okro’s Wines leverer vin til den 3-stjernede Michelin-restaurant Noma i København! Og det er bestemt ikke uden grund – vinen smager fantastisk, og prisen ved smagningen er langt lavere, end hvis du skulle købe den på en restaurant herhjemme. 

Collage af gadekunstner og hans malerier i Sighnaghi, Georgien
Vi købte det fineste maleri af en lokal kunster, der stod på en sidegade med sine kreationer
Bil med planter voksende indefra i Sighnaghi, Georgien
Gaderne er fyldt med dekorationer af flere variationer!
Sighnaghi by set fra et højt punkt i byen. Røde tage og grønne træer, Georgien
Smukkeste udsigt over noget af byen

Bo i Kazbegi og tag på ridetur i bjergene

Kazbegi er et af Georgiens smukkeste områder, omgivet af dramatiske bjerglandskaber og en ro, der får tempoet helt ned. Her boede vi i små A-hytter med udsigt til bjergene – en enkel, men utrolig hyggelig måde at være tæt på naturen. En morgen vågnede vi endda til heste og køer, der gik frit rundt foran vinduet, hvilket gav følelsen af at være en del af livet i bjergene. 

En særlig oplevelse her er en ridetur med lokal guide. Turen gav os mulighed for at komme endnu tættere på naturen og kulturen, og undervejs besøgte vi en lille bjergkirke, som lå fredeligt med den smukkeste udsigt over dalen. Det er en stille og fin måde at opleve området på – også for dem, der ikke er vant til at ride. 

Heste fra ridetur i Kazbegi Georgien
Hestene fik en lille pause, da vi besøgte den lille kirken
A-huse i bjergene Kazbegi Georgien
Magiske A-hytterne i bjergene
Gergeti kirken Kazbegi Georgien
Gergeti Trinity Church er også et must-see, hvis man besøger Kazbegi

Oplev Tbilisi fra luften

I Tbilisi kan du tage liften ved Rike Park for at opleve byen fra en helt ny vinkel. Udsigten strækker sig over Treenigheds-katedralen, “Mother of Georgia”-statuen, Bridge of Peace og Mtkvari-floden. En tur med liften giver både en sjov oplevelse og mulighed for at se byen fra flere sider – perfekt til både sightseeing og fotografering. 

Mother of Georgia, set nedefra, Tbilisi, Georgien
Mother of Georgia Statuen i Tbilisi, Georgien
Tbilisi, Georgien oppefra
Frit udsyn over hovedstaden fra liften
Treenighedskatedralen Tbilisi Georgien
Den mægtige Treenigheds katedral

Hulebyen Vardzia

Et besøg i hulebyen Vardzia, udhugget i Erusheti-bjergene, er en helt særlig oplevelse. Her kan du udforske de gamle huler og forestille dig, hvordan folk levede i området for mange århundreder siden. Turen op kræver lidt energi – stien er kort, men stejl enkelte steder, så godt fodtøj er nødvendigt. Hvis du vil opleve kirken inde i hulerne, skal du desuden sørge for at være passende dækket til, med knæ og skuldre tildækket.  

Fun fact: Da vi skulle over grænsen fra Armenien til Georgien skulle Victor køre med bilen og jeg skulle gå gennem paskontrollen. Da det blev min tur, endte grænsebetjenten med at ville anbefale steder jeg skulle opleve i Georgien – og bremsede hele køen i mellemtiden. Det var netop Vardzia, han anbefalede, at vi bare SKULLE nå at se! 

Inde i en hule i Vardzia, Georgien
Inde i en hule i Vardzia, Georgien
huler, Vardzia, Georgien
Kan du spotte hulerne i bjergsiden?
Vardzia hulebyen set fra siden, Georgien
Hulerne set oppefra

Kør selv rundt i Georgien

Georgien er oplagt til roadtrips, og med en lejebil får du fuld fleksibilitet til at udforske landet i dit eget tempo. Trafikken kan være en smule anderledes end i Danmark, men oplevelsen ved at køre gennem smukke landskaber og besøge mindre kendte steder er virkelig værd at prøve. Et af mine yndlingsminder fra køreturene rundt i Georgien var, da vi stoppede ved en lille vejbod, hvor der stod spandevis af lækre ferskener. Vi havde kørt forbi flere boder undervejs, men til sidst kunne vi ikke modstå fristelsen og købte et par stykker, som vi kunne nyde på resten af dagens køretur. 

Bridge of love Tbilisi Georgien
Bridge of love – Tbilisi, Georgien
Tre billeder i collage. Øverst er fire spande med ferskener på asfalt. Midten er bjerge med lidt skyer foran. Nederst er Georgia-Russia Friendship Monument. Georgien
Nogle stemningsbilleder fra vores roadtrip i georgien
Kazbegi udsigt fra vores hytte Georgien
Mange smukke udsigter

Georgien
Vandring i Svaneti Regionen

Tag med på en rejse gennem Georgiens smukke landskaber og rige kultur – fra Tbilisis charme til vandring i Svanetis majestætiske bjerge.

10-dages kør selv rundrejse i Georgien – oplev vin, bjerge og natur

Tag på en uforglemmelig 10-dages rundrejse i Georgien med vinoplevelser, Kaukasus-bjergene, historiske byer og Batumis strande. Perfekt til eventyrlystne rejsende.

Georgiens unikke gastronomi og vin

Tag med på en smagsrejse gennem Georgien med autentisk mad, naturlige vine, historiske byer og ægte gæstfrihed – midt i storslået natur og gamle traditioner.